Om afdelingerne

Du vil som studerende være tilknyttet enten Klinik for Kvindesygdomme eller Svangre og barselsafsnittet. 

Læs mere om afdelingerne

Klinik for Kvindesygdomme

Kliniske problemstillinger

De kliniske problemstillinger i denne afdeling udspringer af de enkelte patientforløb, og den enkelte patients individuelle behov. Disse problemstillinger giver læringsmuligheder for dig i dine kliniske studier.

Den kliniske vejleder vil i samarbejde med dig planlægge dit klinikforløb med udgangspunkt i dit læringsudbytte og de ønsker, du kan have for perioden. Du vil i det daglige arbejde altid have mulighed for vejledning og følgeskab af daglig vejleder, som er sygeplejerske eller med den kliniske vejleder.

Studieplan og uddannelse ved VIA

Du kan læse om afsnittet og hvordan du kan arbejde med læringsudbyttet i den kliniske studieplan hos VIA

Derudover kan du også læse om sygeplejeuddannelsen generelt på VIA´s hjemmeside.

Svangre og barselsafsnittet

Kliniske problemstillinger

De kliniske problemstillinger i denne afdeling udspringer af det enkelte barn og forældrenes individuelle behov og problematikker og indlæggelsestiden kan variere fra få timer til flere dage. 

Indlæggelsestiden med korte kontakter kan give dig gode læringsudfordringer i at få afdækket familiernes forventninger og behov samt få opbygget en god relation. Den korte relation fordrer en hurtig faglig vurdering og prioritering af de sygeplejemæssige opgaver i samarbejdet med familien. Det pædagogiske arbejder fylder meget i plejen og du får trænet og udviklet dine kommunikative færdigheder, som er en forudsætning for at yde en kvalificeret pleje

Derudover skal du arbejde med det kliniske lederskab, hvor du træner i den koordinerende rolle og med udgangspunkt i fælles beslutningstagen.

Familieklyngen med børn og unge

Svangre-barselsafsnittet er sammen med fødeafsnittet en del af Familieklyngen; et fællesskab med Børn og Unge. Vi har et tæt samarbejde og tænker en "rød tråd" gennem vore fælles afdelinger og afsnit, så familierne oplever sammenhæng i kultur, værdier og behandling fra graviditet, over fødsel og barsel samt evt. indlæggelser i barndom og teenageår.

Behandling på udebane

Vi har et fælles mål om at holde familien sammen, hvor det overhovedet er muligt. Det betyder, at vi som personale må flytte os og varetage pleje og behandling på "udebane", så familien kan være samlet der, hvor det giver mest mening. Eksempelvis kan neonatalafdelingen tilbyde c-pap behandling af nyfødte på fødegangen fremfor at overflytte barnet til Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte. På den måde kan de blive sammen til mor er klar til at flytte med på neonatalafdelingen – eller overflytningen kan helt undgås, hvis barnets respiratoriske udfordringer er løst indenfor kort tid. Ligeledes varetager vi om muligt mors opvågningsforløb efter sectio på Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte, hvis barnet er indlagt der efter fødslen.
På begge afsnit har vi familiestuer, hvor forældrene begge kan bo sammen med barnet.

Den kliniske vejleder vil i samarbejde med dig planlægge din klinikperiode med udgangspunkt i dine læringsudbytter. Du vil i det daglige arbejde altid have følgeskab og vejledning med sygeplejerske eller jordemoder, og enkelte dage med klinisk vejleder.

Studieplan og uddannelse ved VIA

Du kan læse om afsnittet og hvordan du kan arbejde med læringsudbyttet i den kliniske studieplan

Derudover kan du også læse om sygeplejeuddannelsen generelt på VIA´s hjemmeside.

Tværfagligt samarbejde i studieafsnit

Du vil som studerende indgå i patientforløb i tæt samarbejde med sygeplejersker og jordemødre, og der arbejdes tværfagligt med bl.a. læger, sekretærer, fysioterapeut, ergoterapeut og servicepersonale.

I barselsafsnittet har vi et obstetrisk studieafsnit, hvor du obligatorisk arbejder i 4 uger af din klinikperiode. I studieafsnittet samarbejder du med andre sygeplejestuderende, jordemoderstuderende samt lægestuderende. I det tætte samarbejde i tværfaglige teams suppleret med kliniske vejleder får du særligt arbejdet med din selvstændige professionsudøvelse, klinisk beslutningstagen, klinisk lederskab samt udvikling af dine evner til faglig argumentation.

Typiske opgaver i studieafsnittet vil ofte – i samarbejde med studerende fra de andre professioner og eller vejleder – være: ammeetablering, understøtte familiedannelse, arbejde med de præ. og postoperative opgaver, udskrivelsessamtaler samt adm. opgaver knyttet til plejen.

Du arbejder derudover med læringsudbytter, der styrker din monofaglige udvikling samt de læringsudbytter, der handler om tværfagligt samarbejde – altså sygeplejersken som samarbejdspartner med jordemødre og læger samt de læringsudbytter der retter sig mod dit kliniske lederskab – du udvikler dine kompetencer i at kommunikere, strukturere, prioritere, uddelegere/videregive arbejdet samt have overblik over studieafsnittets familier og øvrige studerende både i vagten og under den tværfaglige konference.

Læs mere om obstestrisk studieafsnit