Derfor flager vi
Se oversigt over flagninger på Regionshospitalet Gødstrup i 2024.
Oversigt over flagninger
29. august 2024
25 års jubilæum for Linda Lind, sygeplejerske ved Hjertesengeafsnit.
5. september 2024
Danmarks udsendte.
13. september 2024
25 års jubilæum for Hanne Beck Jørgensen, hospitalsserviceassistent ved Driftsafdelingen.
15. oktober 2024
Hans Kongelige Højhed Kronprins Christians fødselsdag.
25. december 2024
Juledag.
Flagregulativ, Regionshospitalet Gødstrup
Flagdage
Der flages på de officielle flagdage samt i anledning af jubilæer og begravelser efter anmodning fra pågældende afdelingsledelse.
Hospitalsledelsen kan herudover bestemme, at der skal flages i anledning af særlige begivenheder, f.eks. ved egne større arrangementer.
Initiativet til, at der flages ud over de officielle flagdage skal komme fra Hospitalsledelsen eller den pågældende afdelingsledelse og skal aftales med chefen for Driftsafdelingen.
Samtidig bekendtgøres begrundelse for flagning på hospitalets hjemmeside. Driftsafdelingen giver information om baggrund for flagning til Kommunikation.
Officielle flagdage
Datoer kan findes på Justitsministeriets hjemmeside.
Jubilæer
Der kan flages ved jubilæer (25, 40, og 50 år) og lignende efter anmodning og aftale med den pågældende afdelingsledelse og i fald jubilaren ønsker det.
Begravelser
I tilfælde af en ansats død, kan flages på begravelsesdagen efter anmodning fra den pågældende afdelingsledelse og i fald der er givet tilsagn fra afdødes nærmeste pårørende. Der flages på halv stang indtil begravelsen/bisættelsen har fundet sted. Derefter hejses flaget på hel, hvor det forbliver indtil solnedgang.
Andre tilfælde
Flagning udover, hvad der er nævnt i regulativet, kan kun ske efter indhentet tilladelse fra Hospitalsledelsen.
Hvis der er sammenfald mellem at skulle flage på hel og halv stang, har flagning på halv stang forrang.
Håndtering af flaget
Hejsning af flaget
- Flaget hejses ved solopgang, dog tidligst kl. 8.00.
- Flaget nedhales ved solnedgang, dog ikke senere end kl. 20.00.
- Disse regler følges også, når der flages uden for de officielle flagdage.
- Når flaget er fastgjort til flaglinen, hejses det udfoldet og roligt til tops.
Flagning på halv stang
- Flaget hejses først til tops og forbliver oppe nogle sekunder. Derefter sættes det på halv dvs. nedhales så langt, at flagets underkant befinder sig ud for midten af flagstangen.
- Når flaget skal hales ned, hejses det først til tops og forbliver oppe nogle sekunder, hvorefter nedhalingen finder sted.