Obstestrisk studieafsnit

Studieafsnittet er placeret i svangre-barselsafsnittet. I studieafsnittet er der plads til fire til fem barselsfamilier. Studieafsnittet har eget kontor med arbejdsplads til studerende og vejledere, dette med white-board og projekter til undervisningsbrug. Kontoret anvendes også til pauser for de studerende

Hvem møder man i studieafsnittet?

I studieafsnittet møder du:

  • patienter fra svangre-barselsafsnittet
  • i alt 4 vejledere, 2 for sygeplejerstuderende og 2 for jordemoderstuderende
  • den kliniske sygeplejefaglige vejleder
  • den uddannelsesansvarlige jordemoder
  • studerende fra forskellige uddannelser

Vagter og åbningstider

Studieafsnittet holdes åbent fra 7.00-20.00 mandag til torsdag. Patienter i afsnittet passes af barselsafsnittet udenfor studieafsnittets åbningstid.

Som jordemoder- eller sygeplejestuderende er du i enten i dagvagt kl. 7.00-15.00 eller aftenvagt fra kl. 13.00 eller 13.45 til 20.00. Som lægestuderende møder du kl. 8.00-14.30.

Tværfaglig konference

Hver dag deltager du sammen med de andre studerende i fælles tværfaglig konference. Dagholdet overleverer her data og observationer samt pleje til aftenholdet.

I konferencen træner du at give relevante oplysninger videre, at vise overblik, at bidrage med viden fra din egen profession, at undersøge de andres viden, at reflektere og komme frem til fælles løsninger på problemstillinger.

Undervisning

2 gange ugentligt er der mulighed for tværfaglig undervisning i studieafsnittet. Emnerne vælges i fællesskab ud fra aktuelle problemstillinger ved patienterne i afsnittet eller ud fra mere generelle temaer.

Eksempler på emner: blodtypeuforligelighed, det nyfødte barns kompetencer, hyperbilirubinæmi, post partum blødning, amning, efterfødselsreaktioner.

Læs mere og find praktiske innformation om Obstetrisk Studieafsnit.

For den studerende

Studerende i et studieafsnit

At være studerende i et studieafsnit er anderledes end at være studerende i et vanligt afsnit. I studieafsnittet bruges 80 % af tiden på, at du og andre studerende skal lære, i et vanligt afsnit fylder selve driften af afsnittet mest og kun 20 % af tiden bruges på at studerende undervises/lærer.

Dagsprogrammet i studieafsnittet er tilrettelagt med henblik på læring på forskellige måder, dels gennem at du er aktiv i plejen af patienterne, dels gennem fælles konference og fælles undervisningstid med de andre studerende.

Læring med vejleder

Du vil uanset din egen profession få vejledning af både erfarne vejledere, der har jordemoderbaggrund og sygeplejerskebaggrund. Alle vejledere har stor erfaring både med barselsspecialet og det pædagogiske arbejde. Vejledning fra lægeside sker desuden fra den læge, der går stuegang på barselsafsnittet.

Du går forrest

Når du kommer i studieafsnittet, vil du være forrest i patientrelaterede opgaver. Du forberedes og styrkes til at være forrest gennem før, under og eftervejledning. 

Før-vejledning

Inden du skal løse en opgave med en patient, taler du og vejleder situationen igennem for fælles at være klar over hvilken viden, du har om opgaven, og for at planlægge, hvad opgaven rummer, og hvordan du vil løse den. Vejleder supplerer din viden ved behov.

I løbet af din periode i studieafsnittet vil du blive kendt med arbejdsopgaverne. Derfor kan du opleve, at der i starten af perioden er mere behov for førvejledning end i slutningen af perioden.

Som udgangspunkt er det dig, der udfører opgaven på stuen hos patienten, men I kan aftale, hvis der er dele af opgaven, vejleder skal tage. Du og vejleder går herefter sammen ind til patienten.

Under-vejledning

Du løser opgaven på stuen og har samtalen med patienten undervejs. Du kan altid inddrage vejlederen ved behov. Vejlederen kan også supplere dig, hvis hun kan se, at noget er vanskeligt.

Efter-vejledning

Når opgaven er løst, har du og vejleder mulighed for at se på, hvordan I løste det. Her kan du komme med dit eget perspektiv, og vejleder tilbyder sit blik på, hvad der skete. I kan tale om, hvordan du kan anvende din viden fra denne patientsituation til kommende opgaver.

Vejledning ved planlagt sectio

Der er planlagt sectio 2 gange ugenligt. Du vil få til opgave at observere vejleders handlinger og reflektere over baggrunden for disse handlinger. Dine observationer og refleksioner vil efterfølgende indgå i den introduktion, du sammen med de andre studerende deltager i senere samme dag.

Som jordemoder- og sygeplejestuderende vil dine observationer af vejleders postoperativ pleje den første gang danne baggrund for din varetagelse af post-operativ pleje ugen efter.

Læring med makker

Du vil i perioden på studieafsnittet opleve at løse de patientrelaterede opgaver enten alene med en vejleder eller sammen med en anden studerende og en vejleder.

Når to studerende løser opgaver sammen, giver det stor mulighed for at tale om jeres forskellige perspektiver på opgaven, om fordelagtige måder at gøre det på, om de enkelte professioners kerneområder, om kommunikation og andet. I vil i de situationer også træne at give feedback til hinanden.

Dokumentation

Du har adgang til Elektronisk Patientjournal og skriver her dine patientnotater. Er du sygepleje- eller jordemoderstuderende godkendes dine notater af en vejleder i studieafsnittet. Hvis du er lægestuderende, kan vejlederne i studieafsnittet også gennemlæse dine notater.

Er der herefter tvivl om et journalnotat, henvender du dig til den læge, der går stuegang, for en gennemlæsning og godkendelse af notate