Forskningens dag 2023 var en markant en af slagsen
Med rekordmange abstracts fra 15 forskellige afdelinger og godt 160 deltagere var rammerne for Forskningens Dag 2023 d. 28. september givet en god start.
Forskningens Dag 2023 havde rekordmange abstracts fra 15 forskellige afdelinger og godt 160 deltagere.
Fotos: Søren Braad Andersen. Tekst: Finn Møller.
02.10.2023
Forskningens Dag 2023 den 28. september foregik i de unikke rammer, som NIDO stiller til rådighed med AULA og ATRIUM i umiddelbar forlængelse af hospitalet.
Sygeplejefaglig direktør Rikke Degn skød dagen i gang med en trefoldig opfordring.
- Brug dagen i dag til at suge spændende ny viden til jer. Brug den til at inspirere hinanden og lære hinanden at kende. Og brug dagen til at udnytte potentialet for synergi og samarbejde i NIDO | Center for Forskning og Uddannelse. Det, vi har her i Gødstrup på forskningsfronten, er helt enestående: ph.d.-studerende, forskere og forskningsmedarbejdere samlet i ét unikt forskningsmiljø på tværs af afdelinger og faglige grænser. Vi har en smeltedigel for forskning, nye muligheder og samarbejder. Med andre ord et helt eminent udgangspunkt for at styrke hospitalets kliniske forskning. Og det forpligter! På den gode måde, sagde sygeplejefaglig direktør Rikke Degn.
Når feedback i uddannelse og undervisning fejler
Det faglige program bød herefter på keynote foredrag med inviterede foredragsholdere, foredrag ved hospitalets forskere samt korte sessioner med såkaldte flash talks, der præsenterede nye forskningsresultater inden for en bred vifte af hospitalets forskningsområder.
Som noget nyt åbnede foredraget fra professor Kevin Eva fra Centre for Health Education Scholarship, University of British Columbia i Vancouver, Canada op for en temasession om forskning i uddannelse.
Et af de helt centrale spørgsmål i Kevin Evas forskning er, hvordan det kan være, at feedback ikke virker i praksis, efter at man i generationer har været optaget af dette spørgsmål i forskning, på uddannelser og i træning og oplæring af fx sundhedspersonale. Og dette paradoks bliver ikke mindre af, at alle studerende efterspørger stadig mere feedback.
En af Kevin Evas lidt overraskende pointer var, at det som de studerende i virkeligheden efterspørger slet ikke er feedback, men i stedet en forsikring om, at de er på rette vej. Og når den der giver feedback gerne pakker kritik ind i en sandwich af positive tilbagemeldinger, så kan den studerende slet ikke høre, hvad der bliver sagt i usikker forventning og vished om, at der snart kommer et MEN.
Psykologisk tryghed i situationen og i relationen samt en ydmyg selvrefleksion hos den, der giver feedback er med andre ord en forudsætning for, at der finder læring og udveksling af viden sted i den helt særlige dialog, der benævnes som feedback.
Det er en faldgruppe at give feedback ud fra en forestilling om, at indholdet i samtalen blot kan transformeres fra giver til modtager. Relationer, kontekst for samtaler og kulturens indvirkning er forhold der bør indtænkes og italesættes som forudsætninger for at give og modtage feedback.
Personlig medicin er lige om hjørnet
Det faglige program indeholdt også mere natur- og sundhedsvidenskabelig bud på, hvad morgendagens sundhedsvæsen kommer til at beskæftige sig med, blandt andet personlig medicin.
Professor Jacob Giehm Mikkelsen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og medlem af Etisk Råd tog forsamlingen med på en enestående visualisering og rejse ind i cellekernen og vores fælles genetiske fremtid.
Med det molekylære værktøj CRISPR har man fundet nøglen til at redigere mennesket arvemasse og selve livets kode, genomet. Hvilket er en revolution i genetisk forskning med uanede muligheder og affødt heraf væsentlige etiske diskussioner.
Faktum er, at vi i dag stykke for stykke kan studere de mere end 6 milliarder byggesten, som udgør et menneskes DNA, og vi kan ændre sammensætningen af byggestenene.
Med CRISPR kan vi finde vej til genomet i cellekernen og klippe et hul i DNA´et, hvor som helst vi måtte ønske det. At klippe i DNA-strengen giver os mulighed for at redigere koden. Målet er nu at udvikle CRISPR-teknologien til et værktøj eller lægemiddel, som kan kurere nedarvede sygdomme.
Jacob Giehm Mikkelsens forskerhold fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet er lige nu fokuseret på at anvende CRISPR til behandling af immundefekt. Her er fokus rettet mod at korrigere genetiske fejl i blodstamceller fra patienter for herefter at føre de behandlede celler tilbage til kroppen.
Som om at dette ikke er vildt nok i sig selv, føjede Jacob Giehm Mikkelsen til, at man er på vej med en metodik, hvor farlige virus som fx SARS og HIV kan bruges som transportører af værktøjer som CRISPR til at udbedre fejl i vores DNA.
Nørderi i folkesygdomme og samarbejde er hospitalets fremtids-DNA
Efter denne lidt svimlende rejse i livets kode fortsatte dagens program med nye indsigter og bidrag til forståelse og behandling af de hyppigt forekommende lidelser og folkesygdomme, som patienterne på hospitalet i Gødstrup typisk møder ind med. Blandt andet patienterne med hjertelidelser og kredsløbssygdomme samt bud på nye diagnostiske teknikker til brug for ortopædkirurgernes indgreb i knogler og led.
Alt sammen forløst via posterwalks, orale præsentationer og flash talks fra engagerede og kompetente bidrag fra forskere, ph.d.-studerende og klinikere med tilknytning til Regionshospitalet Gødstrup.
Mulighed for at formidle og netværke gør Forskningens Dag til noget særligt
Afdelingslæge Iben Strøm Darfelt arbejder til dagligt som anæstesilæge på Operation og Intensiv på Regionshospitalet Gødstrup, og er tilknyttet Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet som ph.d.-studerende.
Hun har før været med på Forskningens Dag, hvor hun har set andre forskere præsentere deres projekter. I år var det dog første gang, at hun selv skulle formidle sin forskning, hvilket foregik med en oral præsentation.
Det var med til at gøre dagen ekstra særlig, fortæller hun.
- Jeg synes jo altid, det er fedt at få lov til at formidle, hvad jeg går og nørder med. Samtidig er Forskningens Dag også en god mulighed for at se, hvad de andre forskere laver på sygehuset. Herudover får vi netværket sammen, hvilket er godt for nytænkningen. Jeg kommer fra et forholdsvist ungt forskningsmiljø på hospitalet, der er i gang med at opbygge sin egen forskningstradition. Derfor synes jeg også det er ret vigtigt, at vi kommer og viser, hvem vi er, hvad vi forsker i, og hvad vi kan, siger Iben Strøm Darfelt.
Hun arbejder på et ph.d.-projekt, hvor hun sammen med forskere fra hele Skandinavien undersøger, om der er tid nok til at yde palliativ behandling til patienter, der indlægges på intensiv med akut opstået kritisk sygdom. Og i så fald, hvad der skal til for at yde den bedst mulige behandling hen mod livets afslutning for patienten.
En dag med puls, inspiration og muligheder for at netværke
I år er det tredje gang, at læge og lektor Alexander Wieck Fjældstad fra Flavour Institute, Aarhus Universitet og Klinik for Lugte- og Smagsforstyrrelser, Øre-Næse- og Halskirurgi, Regionshospitalet Gødstrup har deltaget på Forskningens Dag. Han har holdt en oral præsentation om sit aktuelle studie, og han mener, det giver god værdi at være med på dagen, fordi man kommer derfra med en masse nye input.
- Det at deltage på Forskningens Dag giver mig en finger på pulsen i forhold til, hvad der har fokus både forskningsmæssigt og i klinikkens hverdag på andre afdelinger end min egen. Dagen giver også god mulighed for at netværke, og jeg får inspiration til, hvordan vi kan samarbejde endnu mere på tværs, siger Alexander Wieck Fjældstad.
Alexander Wieck Fjældstads orale præsentation på Forskningens Dag handlede om et aktuelt studie af relevansen og effekten af kokkeskole-kurser, som er målrettet patienter med lugtetab.
En sjov og givtig Forskningens Dag med flere kasketter på
Det har været sjovt og givtigt, siger læge og lektor Anne Hammer Lauridsen om at kunne være chair og holde en oral præsentation på Forskningens Dag.
Sidste år var hun også med til at med til at planlægge det videnskabelige program og deltage i bedømmelseskomitéen.
Læge og lektor Anne Hammer Lauridsen fra Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Gødstrup kan godt lide at have flere kasketter på; også i forbindelse med Forskningens Dag, der efterfølgende med hendes egne ord var en fantastisk dag:
- Jeg synes, vi har haft en rigtig god og givende dag med inspirerende oplægsholdere, fremragende orale præsentationer og posters og med spændende muligheder for at netværke med erfarne forskere fra forskellige discipliner. Jeg er selvfølgelig også rigtig stolt af, at to af mine ph.d.-studerende har vundet videnskabelige priser, siger Anne Hammer Lauridsen, der tilføjer:
- For mig som forskningsansvarlig overlæge har det været sjovt og givtigt at få mulighed for at være med til både at planlægge, bedømme og selv holde en præsentation. Det er noget, man lærer rigtig meget af. Og det er min opfattelse, at dem, der deltog i Forskningens Dag også fik meget med hjem. Desuden er det jo bare bekræftende og positivt, at så mange i år har været interesserede i at ville bidrage med ny viden. Der var rekordmange abstracts, så det har været en rigtig god dag for sygehusets forskningsmiljøer.
På Forskningens Dag var Anne Hammer Lauridsen stedfortræder for en af sine ph.d.-studerende, Kathrine Dyhr Lycke, og fik præsenteret de foreløbige resultater fra det hidtil mest omfattende registerstudie af kvinder med moderate celleforandringer på livmoderhalsen.
Forskningens Dag er med til at præge og sætte retning for samarbejde på tværs
Det var en svært tilfreds vært og tovholder for dagens program, forsknings- og uddannelseschef Per Brøndsted Höllsberg, som dagen derpå kunne gøre status for Forskningens Dag anno 2023.
- Fra Forskningsudvalget på hospitalet ved jeg, at der efterspørges endnu mere samarbejde på tværs. Og det er en dag som denne med til at præge og sætte retning for. Forskning i sygdom og sundhed er en forudsætning for at udvikle høj faglig kvalitet og sikre patientbehandling af højeste kvalitet – også i fremtiden. Herudover er et miljø som vores med mulighed for at skabe og anvende viden på højt internationalt niveau helt afgørende for at rekruttere og tilknytte de allerdygtigste medarbejdere i klinikken. Det er en proces, der kræver tid; det kræver tålmodighed, og så kræver det, at man er opsøgende. Til gengæld er gevinsten ved et succesfuldt samarbejde uvurderlig.