Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær og sundhedsadministrativ koordinator ved Vagtlisten
Her kan du se stillings- og funktionsbeskrivelsen for lægesekretær og sundhedsadministrativ koordinator ved vagtlisten på Regionshospitalet Gødstrup.
Stillingsbetegnelse
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
Ansættelsessted
Region Midtjylland, Regionshospitalet Gødstrup.
Hovedtjenestested er vagtlisten i Gødstrup
Organisatorisk placering
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator refererer til de vagtlisteansvarlige chefsygeplejersker.
Løn- og ansættelsesvilkår
Lønmæssig indplacering aftales konkret med relevant faglig organisation.
Ansvarsområder
- Skrive og registrere skadenotater
- Videreekspedere skadejournaler til respektive ambulatorier
- Journalskrivning – herunder indlæggelsesjournaler, stuegange, operationsnotater, gennemgange og tilsyn – samt registrering for stort set alle specialer i Gødstrup og psykiatrien
- Være vidende om egen rolle i forbindelse med katastrofer og være opdateret i forhold til Beredskabsplanen
- Alle forefaldende opgaver – der er medvirkende til et godt og positivt forløb for vores patienter og samarbejdspartnere
Uddannelseskrav
Uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator.
Kompetencekrav
Faglige kvalifikationer og kompetencer
- Lægesekretæruddannelse eller sundhedsadministrativ koordinator uddannelse
- Gerne bred viden og erfaring som lægesekretær
- Faglig kompetent i forhold til arbejdsopgaver
- IT-kyndig
- Kyndig EPJ-bruger
Basiskompetence
- At forstå, forholde sig til og arbejde ud fra Regionshospitalet Gødstrups vision, mission og strategi
- Udøve ansvarlighed i forhold til at sige fra, hvis der pålægges specielle sygeplejeopgaver, den enkelte ikke har viden om eller kendskab til.
- Have den fornødne robusthed til at imødegå udfordringerne
- Være opmærksom på at tavshedspligt også gælder ved brug af internetbaserede medier
- Kan søge og anvende e-Dok
Personlige kvalifikationer
- Er imødekommende, venlig og smilende
- Er serviceminded
- Har et godt overblik og kan bevare roen i stressede situationer
- Er i stand til at prioritere sine arbejdsopgaver
- Evner at koncentrere sig i et pulserende miljø
Sociale kvalifikationer
- Udvise evne og vilje til at indgå i et udviklende tværfagligt samarbejde med gensidig respekt for andres kvalifikationer, kompetencer og holdninger
- Udvise et menneske- og samfundssyn, der lægger vægt på: Tillid, respekt, oprigtighed, rummelighed, positiv udvikling og forandring
- Gode samarbejdsevner
Udarbejdet og godkendt af:
Vagtlisteansvarlige chefsygeplejerske Mette Norup Frøjk og chefsygeplejerske Susanne Gammelgaard.
Dato: Marts 2024