Undersøgelse af højt blodtryk hos børn
Op mod 68.000 danske børn og unge har uopdaget forhøjet blodtryk. Forhøjet blodtryk giver kun svage og uspecifikke symptomer, og i Danmark får børn ikke målt deres blodtryk til børneundersøgelser.
Der er et problem, at tilstanden er underdiagnosticeret, fordi ubehandlet forhøjet blodtryk blandt børn og unge giver øget risiko for hjertekarsygdom og kronisk nyresygdom senere i livet.
Disse følgesygdomme ville kunne forebygges ved tidlig diagnosticering og korrekt behandling allerede i barndommen/ungdommen.
Formålet med projektet
Fomålet med dette forskningsprojekt er at undersøge forekomsten af forhøjet blodtryk blandt børn på danske folkeskoler, fastlægge grænser for normalt blodtryk blandt danske børn og dermed bidrage til vurdering af behovet for et nationalt screeningsprogram på området.
10.000 skolebørn inviteres med
I skoleåret 2026/2027 inviteres 10.000 danske skolebørn til deltagelse i projektet. Blodtryksmålingerne foretages af oplærte sundhedspersoner eller projektsygeplejersker bistået af kommunale skolesundhedsplejersker på danske folkeskoler i Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Invitation til deltagelse sendes ud via AULA.
Resultaterne forventes at blive offentliggjort i slutningen af 2027.
Spørgsmål og svar
Fakta om forskningsprojektet
Projektets titel: "The CHECK study: Cardiovarcular Health Effect of Childhood Hypertension"
Projektet udgår fra Forskningsenheden ved Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup og udføres i samarbejde med blandt andre:
- Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
- Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital
- Børn og Unge, Aalborg Universitetshospital
- Harvard Medical School, Boston, USA
- Skoler og sundhedsplejersker i Region Midtjylland og Region Nordjylland
Læs mere her
- Ny forskningsbevilling til forskning i forhøjet blodtryk hos børn og unge
- Deltagerinformation (link?)
- Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg (Nationalt Center for Etik)