Projektet er afsluttet


 

Det overordnede formål med dette ph.d.-projekt var at undersøge effekterne af at anvende PRO som omdrejningspunkt for ambulant opfølgning.

Livslang kontakt med behandlingssystemet er et vilkår for patienter med kronisk sygdom. Behovet for kontakt kan dog være meget varierende og på tidspunkter med få symptomer oplever mange patienter det som tidsspilde at skulle bruge tid på en i forvejen fastlagt konsultation. 

PRO er oplysninger, der kommer direkte fra patienten uden fortolkning af sundhedspersonale. I projektet blev PRO anvendt som fundamentet for den ambulante opfølgning, hvilket har potentiale til at sætte patienten i centrum. Patientens eget perspektiv på sygdom og symptomer gøres således til udgangspunkt for kontakten til ambulatoriet. 

Ph.d.-projektet bestod af tre delstudier:

1. Et kohortestudie, hvor formålet var at identificere kendetegn ved personer, der visiteres til PRO-opfølgning. Har patienter, der visiteres til PRO-opfølgning, fx en højere sundhedskompetence, bedre social støtte, bedre generelt helbred eller trivsel end patienter, der ikke visiteres? 

2. Et randomiseret kontrolleret studie, hvor formålet var at sammenligne ressourceforbruget, behandlingskvaliteten og patientperspektivet i to former for ambulant opfølgning: 1. PRO-spørgeskema i faste intervaller og 2. PRO-spørgeskema til ambulatoriet på patientens initiativ (open access).

3. Et reliabilitetsstudie, hvor formålet var at undersøge epilepsispørgeskemaets pålidelighed ved fire forskellige svarmetoder; papir /papir, papir /web, web/papir, web/web.  

Tidsramme

2015 - 2020

Projektleder

Liv Schougaard

Vejledere

Hovedvejleder:  Niels Henrik Hjøllund, professor, ph.d., AmbuFlex, Hospitalsenheden Vest

Bivejledere 

Annette de Thurah, lektor, ph.d, Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Per Sidenius, ledende overlæge, Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Kirsten Lomborg, professor, Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Resultater