Det alsidige speciale kræver således både medicinske og kirurgiske færdigheder. Operationerne foregår laparoskopisk, robotassisteret laparoskopisk eller hysteroskopisk, som åbne abdominale eller vaginale.

Vi tager os af de gravide, prænatal diagnostik og svangreprofylakse, samt fødslerne. Endvidere hører fertilitetsbehandling under os.

Introlægerne er ansat i afdelingen i 1 år, i hoveduddannelse til almen medicin i 4 måneder og i hoveduddannelse til Gynækologi og obstetrik i 1½ år. Vi har endvidere medicinstuderende i klinikophold.

Hvis du ønsker at bliver speciallæge i gyn/obs skal du først have en introstilling og arbejde på at fylde dit CV op i alle de 7 lægeroller: medicinsk ekspert, akademiker, sundhedsfremmer, samarbejder, kommunikator, leder/administrator og professionel. Derefter kan du søge hoveduddannelsesstilling, som bliver opslået 2 gange om året. Hoveduddannelsen tager 4 år.

Dansk selskab for gynækologi og obstetrik, DSOG, har en fin hjemmeside, hvor man kan finde en masse materiale om faget (www.dsog.dk).

For at give dig et indblik i dette meget varierende speciale har du i vores afdeling mulighed for at:

  • Deltage i akut gynækologisk ambulatorium hvor vi ser de nyhenviste akutte patienter
  • Følge en speciallæge i almen gynækologisk og/eller urogynækologisk ambulatoriet
  • Deltage i forskellige operationer på operationsgangen eller i dagkirurgisk afsnit
  • Deltage i stuegang på gynækologisk sengeafdeling
  • Følge en speciallæge i Klinik for Gravide
  • Deltage i stuegangen på Svangre- og Barselsafsnittet
  • Følge den vagthavende læge på Fødeafsnittet
  • Evt. være en dag på Obstetrisk Studieafsnit
  • Træne i laparoskopisk simulator

Du får en mentor som vil følge dig i dine 6 måneder som KBU læge på hospitalet. Vi vil sammen med dig planlægge dit forløb så du får indblik i vores fantastiske speciale.

Læs mere om Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Gødstrup.

 

Leje gøres klar på Kvindesygdomme og Fødsler