Lønteam
Lønteamet udfører primært løn- og personaleadministrative opgaver, samt support ift. arbejdstilrettelæggelse og systemundersøttelsen her. For udvalgte afdelinger udføres også vagtplanlægning herunder arbejdstilrettelæggelse og indrapportering af daglige afvigelser i forhold til det planlagte.
Hver lønkonsulent har et antal afdelinger/afsnit, som den enkelte lønkonsulent er daglig kontaktperson for.
Kontaktpersonordningen indeholder følgende hovedopgaver:
- Telefonsupport/mødeaktiviteter til/i afdelinger/afsnit
- Indrykning af stillingsannoncer, udarbejdelse af ansættelsesbreve
- Oprettelse i lønsystemet
- Support til vagtplanlægningssystemet PDC Vagtplan, Funktionsplan og MinPlan
- Løbende ændringer af ansættelsesvilkår (op og ned i arbejdstid, ophør af ansættelse, lokal løndannelse etc.)
- Ferieregler
- Barselsregler
- Ad hoc opgaver i forhold til ressourcevurderinger for de respektive ledelsesområder.
Man kan således konkludere, at man som lønkonsulent har den "fulde pakke" i forhold til løn- og personaleadministration for en afdeling.
Ud over ovenstående arbejdsopgaver består lønteamet af et antal konsulenter, der også løser tværgående opgaver i lønteamet.
Disse medarbejdere løser eksempelvis opgaver som:
- Bogføring relateret til lønsystemet
- Kursusadministration
- Dagpengerefusion, refusion i øvrigt
- Opgaver relateret til yngre lægers videreuddannelse
HR-konsulenter
HR-konsulenternes hovedopgaver er at være ”problemknusere” i svære personalesager, og at være igangsætter/projektansvarlige i forhold til blandt andet overordnede personalepolitiske initiativer og lignende for enkelte afdelinger eller for hele hospitalet.
HR-konsulenterne har en række afdelinger og afsnit, som de har et særligt ansvar overfor, hvorved der er en form for kontaktpersonordning.
Endvidere indgår HR-konsulenterne i en række regionale sammenhænge, hvor de bidrager med erfaringsudveksling og videndeling i forhold til tværgående koordinering af opgaver, der er relateret til HR-opgaver i Region Midtjylland.
HR-konsulenternes opgaver spænder i øvrigt vidt af tværgående karakter for hele hospitalet, eksempelvis:
- Deltagelse i sygefraværs- og rundbordssamtaler med medarbejdere
- Rådgivning af ledere i forhold til håndtering af bl.a. medarbejdernes sygefravær
- Lønforhandling, lokalaftaler, arbejdstidsregler og løndannelse i forhold til strategiske perspektiver
- Personalejuridiske forhold
Arbejdsmiljøfunktionen
Arbejdsmiljøfunktionen er organiseret i HR med en arbejdsmiljøkoordinator og en arbejdsmiljøkonsulent.
Arbejdsmiljøfunktionens hovedopgaver er, at yde vejledning og viden inden for strategiske og driftsmæssige indsatser i forhold til arbejdsmiljø, trivsel og sikkerhed.
Opgaverne har således både et strategisk og driftsmæssigt perspektiv og spænder eksempelvis over følgende opgaver:
- Sparring omkring arbejdsmiljøforhold i forhold til drøftelser i forskellige fora, eksempelvis Hospitalsledelsesmøder, HovedMedUdvalget-HMU mv.
- Kontakt til eksterne samarbejdspartnere, eksempelvis Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og lign.
- Gennemførsel af APV-undersøgelser og andre arbejdsmiljøundersøgelser, eksempelvis TULE (Trivsel og Ledelsesundersøgelsen i Region Midtjylland)