Fra venstre ses: overlæge Tobias Ramm Eberlein (Medicinsk Afdeling), overlæge Frank Mose (Medicinsk Afdeling), leder af kvalitet og udvikling Pernille Nielsen (Medicinsk Afdeling) og overlæge Louise Lylloff (Blodprøver og Biokemi). Privatfoto.

Et fælles kvalitetsforbedringsprojekt mellem Medicinsk Afdeling og Blodprøver og Biokemi har resulteret i bemærkelsesværdige gode resultater uden, at det har haft en negativ effekt på indlæggelsestid, andelen af genindlæggelser og udskrivningstidspunkt.

Mere er ikke altid lig med bedre – det sætter nyligt publicerede resultater fra et kvalitetsforbedringsprojekt mellem Medicinsk Afdeling og Blodprøver og Biokemi en højaktuel streg under.

For 5 år siden stod Medicinsk Afdeling med et stigende forbrug af biokemiske analyser, der ikke stod mål med, hvor mange flere patienter der blev indlagt på de tidligere medicinske sengeafsnit på Regionshospitalet Holstebro. Ved udgangen af 2018 var der alene i årets løb sket en stigning i analyseforbrug på 18 procent uden, en tilsvarende lige så stor stigning i antal patientkontakter.

Derfor besluttede afdelingsledelserne fra Medicinsk Afdeling og Blodprøver og Biokemi sig for at danne et fælles forbedringsteam, som fik til opgave at reducere forbruget af unødvendige analyser i et kvalitetsforbedringsprojekt.

Målet, som blev defineret af teamet, blev en reduktion på 5 procent per udskrevet patient på de medicinske sengeafsnit i Holstebro inden udgangen af 2019.

Til en start valgte forbedringsteamet at gå sengeafsnittenes blodprøvepakker og arbejdsgange grundigt efter i sømmene. Arbejdet skulle vise sig at føre til flere vigtige indsigter, fortæller overlæge Tobias Ramm Eberlein fra Medicinsk Afdeling og overlæge Louise Lylloff fra Blodprøver og Biokemi i et tilbageblik på, hvordan forbedringsteamet valgte at gribe processen an.

- Vi fandt ud af, at vores udfordringer på de medicinske sengeafsnit bl.a. handlede om, at vi havde et manglende overblik over vores blodprøvepakker og nogle uhensigtsmæssige arbejdsgange ved bestilling. Der var for mange blodprøvepakker, hvis navne mindede om hinanden uden at være ens. Og sygeplejerskerne, som dengang bestilte analyserne, blev ikke altid i forbindelse med stuegangen klædt på med viden om, hvilke analyser det var nødvendigt at bestille. Det vi derfor også så, var, at der foregik mange vanebestillinger, og at analysesvarene derfor ikke altid fik betydning for patientforløbene, siger Tobias Ramm Eberlein.

På baggrund af viden om hvad der skabte udfordringerne på de medicinske sengeafsnit, satte forbedringsteamet gang i en ændring i arbejdsgangen og et større oprydningsarbejde i blodprøvepakkerne. Forbedringsteamet arbejdede i løbet af kvalitetsforbedringsprojektet derudover med undervisning af yngre læger i rationel biokemi og visualisering af afdelingens blodprøvepakker med udvalget af analyser.

En mulig ulempe kunne være, at det ville gå ud over patienterne, og tidsforbruget ville stige for bioanalytikerne, hvis der skulle tages nye blodprøver fordi man i første omgang havde glemt at rekvirere vigtige analyser. Alternativt, at Blodprøver og Biokemis sekretærer ville blive belastet af ekstra mange opkald om efterbestillinger af analyser.

- Men det blev slet ikke tilfældet. Vores målinger viste, at patienterne ikke blev stukket flere gange, og at sekretærerne ikke oplevede en øget belastning i projektperioden. Det er også stadig sådan, at hvis man kommer i tanke om, at man mangler en eller anden analyse, så kan man altid ringe til os og spørge, om materialet stadig er holdbart, og om vi kan lave analysen, siger Louise Lylloff.

Da Medicinsk Afdeling skulle fusionere på grund af flytningen til Regionshospitalet Gødstrup, blev opgaven med at bestille blodprøveanalyser flyttet fra sygeplejerskerne til lægerne som en del af omlægningen af arbejdsgange.

Projektet opnåede bemærkelsesværdigt gode resultater. Dets oprindelige mål om et reduceret forbrug af analyser på 5 procent per udskrevet patient ved udgangen af 2019 blev trumfet med en reduktion på hele 21 pct. uden, at det havde negativ effekt på indlæggelsestid, andelen af genindlæggelser og udskrivelsestidspunkt.

Efter kvalitetsprojektets afslutning i 2020 blev forbedringsteamets medlemmer valgt til at indgå i et koordinationsudvalg på tværs af Medicinsk Afdeling og Blodprøver og Biokemi. Udvalgets formål var dengang - og er fortsat - at sikre undervisning og fokus på, at der så vidt muligt kun foretages relevante og nødvendige blodprøver, så de gode resultater fra projektet fastholdes.

I udvalget er de enige om, at en af hjørnestenene i succesen med at fastholde resultaterne er, at ledelserne i afdelingerne prioriterer opgaven og vægter det kontinuerlige fokus på samarbejde, læring og regelmæssig undervisning af afdelingens læger højt.

- Det, at vi kan bruge tid på at mødes regelmæssigt gør, at vi får talt sammen og kender hinandens arbejdsgange godt. Det betyder, at vi ved, hvem vi skal gå til i forskellige situationer, og at vi har løbende tjek på analyseforbruget, siger Louise Lylloff.

- Det, at vi har ledelsesmæssig opbakning til at prioritere lægernes undervisning, er uden tvivl afgørende for, at vi har kunnet fastholde de gode resultater i de fire år, der nu er gået siden kvalitetsprojektet blev afsluttet, siger Pernille Nielsen, leder af kvalitet og udvikling fra Medicinsk Afdeling. 

Omdrejningspunktet i undervisningen er at klæde de yngste læger i Medicinsk Afdeling på med nødvendig viden om biokemiske analyser og at tage en dialog om adfærd og arbejdsgange i forhold til bestillinger, med afsæt i relevante cases. Hvert halve år er der sat en hel dag af til undervisning af de helt nyuddannede basislæger.  Akutafdelingens basislæger inviteres som et nyt tiltag ligeledes til at deltage i denne undervisning, hvilket de første hold har taget godt imod.

- Den feedback vi har fået fra de hold af læger, vi har haft igennem, har været meget positiv. De oplever, at undervisningen giver rigtig god mening, fordi de bliver bedt om at reflektere selvstændigt, og de bliver klædt på med viden, der er med til at give dem en ordentlig start på deres lægekarriere, siger overlæge Frank Mose fra Medicinsk Afdeling.

- Det er ikke os, der skal bestemme, hvad den enkelte læge skal gøre, men jeg mener, det er en gevaldig øvelse for dem, der starter deres lægekarriere at lære at forholde sig kritisk til, hvornår det giver mening at bestille en analyse. Jeg vil helst have lægerne til at reflektere over, om det er nødvendigt, og om det giver mening at bestille en analyse – hver gang. Fordi der er en konsekvens ved at få taget blodprøver - der er nogle svar, man skal forholde sig til, nogen skal godkende svarene, og det bør kunne have en konsekvens for patienten, siger Tobias Ramm Eberlein. 

”Jeg er mere tilbøjelig til at tænke over hvad jeg bestiller i stedet for at køre på 'automatpilot'."

"Den har helt klart øget mit fokus på hvilke blodprøver, jeg ordinerer og hvornår de skal tages."

"Tænker mere over at blodprøverne skal bestilles med et mere specifikt formål. Fx væske og infektionstal behøves ikke dagligt ved god behandlingsrespons. Hvad forskel gør blodprøverne, er et spørgsmål jeg reflekterer mere over."  

Læs mere om resultaterne af kvalitetsforbedringsprojektet i den videnskabelige artikel, der nyligt er blevet publiceret i BMJ Open Quality:

Reversing a trend towards overtesting in a department of internal medicine in Denmark (bmj.com)