Social- og sundhedsassistent Mette Thyrrestrup, fysioterapeut Karen Hannibal, overlæge Morten Saaby Steffensen og sygeplejerske Maria Rønne, Blodsygdomme, har arbejdet med at implementere Advance Care Planning som en del af afdelingens patientforløb.

Fotos: Søren Braad Andersen.

Social- og sundhedsassistent Mette Thyrrestrup, fysioterapeut Karen Hannibal, overlæge Morten Saaby Steffensen og sygeplejerske Maria Rønne fra Blodsygdomme har deltaget i uddannelsen i palliation på basalt niveau. De er som en af de første tværfaglige grupper, der har gennemført den nye uddannelse, ikke i tvivl om, hvorvidt det har været relevant for dem at styrke kompetencerne inden for lindrende behandling.

De valgte at tage udgangspunkt i Advance Care Planning (ACP) der bruges til fælles planlægning af palliative indsatser. Formålet med ACP er at sikre en grundig afdækning af patientens personlige ønsker, der medvirker til at sikre, at der træffes de beslutninger, som er bedst for patienten.

For fysioterapeut Karen Hannibal har kurset betydet, at hun har fået blod på tanden i forhold til at undervise og inspirere, fordi det er vigtigt at løfte i flok i den palliative indsats.

- Jeg synes, det har været vildt godt at lære en masse delprocesser omkring den palliative patient. Der er flere ting, man kunne implementere på afdelingen på sigt, og jeg har fået inspiration til at planlægge noget fremtidig undervisning, så vi kan løfte lidt mere i flok i vores daglige samarbejde, siger Karen Hannibal.

- Det har givet rigtig god mening at lære om det sammen, da vi har hver vores måde at tilgå patienten på. Om man er sygeplejerske, læge, social- og sundhedsassistent eller fysioterapeut, så har man har sin egen indgangsvinkel. Og når vi ser på tingene i en sammenhæng, så kommer vi omkring det hele, siger social- og sundhedsassistent Mette Thyrrestrup.

I en ACP-samtale er der fokus på eksistentielle og mere personlige spørgsmål, der kredser om andet og mere end "hårde facts" og behandlingen af sygdommen, hvilket førhen har været en mangel i samtalerne med patienten, fortæller overlæge Morten Saaby Steffensen.

- Da patienterne kommer i årelange, nogle endda livslange, kontrol- og behandlingsforløb hos os, lærer vi dem jo rigtig godt at kende. På et tidspunkt kommer samtalerne til at dreje sig om andre ting end behandlingen, og derfor har det været vigtigt for os at kunne tilbyde patienterne og de pårørende noget mere håndfast støtte i de samtaler, siger Morten Saaby Steffensen, og tilføjer:

- Takket være nye kompetencer i basal palliation har vi kunnet indføre en systematik i samtalerne, der foregår mellem kontaktsygeplejerske, kontaktlæge, patienter og pårørende. Lige nu tilbyder vi samtalen lidt sent i forløbet. Det kunne være en god idé at tage fat lidt tidligere, når man godt ved, hvad vej det går, og patienten begynder at have tanker om den sidste tid.

Inden uddannelsen i basal palliation har der allerede været afholdt ACP-samtaler med patienter og pårørende i Blodsygdomme samtidig med, der har været afholdt "almindelige" samtaler med patienterne med samme indhold som ses i ACP-samtalerne, fortæller sygeplejerske Maria Rønne.

- Vi er blevet meget motiverede for at få implementeret ACP-samtalen i højere grad end den bruges i dag, og vi har derfor planer om at afholde et fælles personalemøde for hele Blodsygdomme, da vi ønsker at få en mere ensartet, fælles og systematisk tilgang til samtalen, siger Maria Rønne, og fortsætter:

- Når vi inviterer patienterne til ACP-samtale fremfor "almindelig" samtale, så åbner det samtidig muligheden for, at vi kan udlevere en konkret patientvejledning til patienten og eventuelt de pårørende om vores forventede struktur og indhold i forhold til ACP -samtalen, så de kan forberede sig godt forinden. Samtalerne kan selvfølgelig gentages ved ændringer i forløbet og behov hos patienten. Ideen er, at patientvejledningen til ACP-samtalen bliver tilgængelig for alle afdelinger i Gødstrup, så personalet her også her mulighed for at benytte den. Herudover har vi en SFI i EPJ, hvor vi dokumenterer indholdet af ACP-samtalen, siger sygeplejerske Maria Rønne.

Hvis det står til det tværfaglige team i Blodsygdomme nu og her, skulle der i det hele taget gerne være flere tiltag i pipeline. For eksempel at det ved hjælp af teknologi bliver muligt at dele mere relevant viden med kommunen og egen læge for at forebygge indlæggelser og genindlæggelser af skrøbelige ældre patienter.

Som det er i dag, har Blodsygdomme kun mulighed for at videreformidle patientens ønsker og indhold af ACP-samtalen til egen læge og kommune via epikriser, plejeforløbsplaner og udskrivningsrapporter. Men den teknologiske udvikling kan gøre det betydeligt nemmere at samarbejde tværsektorielt.

- I løbet af det seneste års tid er vi lykkeligvis blevet i stand til dele flere vigtige data med primærsektoren, fordi it-systemer og journalføringssystemer taler bedre sammen. Det betyder, vi får et tættere tværsektorielt samarbejde og mere synlighed. Jeg drømmer i hvert fald om, at vi kan undgå unødige indlæggelser, hvis hjemmesygeplejersken eller vagtlægen, der bliver kaldt ud kl. 3 om natten også får mulighed for at kende til patientens ønsker i den sidste levetid, eksempelvis i forhold til genoplivning og til muligheden for at dø i hjemmet, siger Morten Saaby Steffensen.

- Vi håber på, at det bliver lettere for os i fremtiden at dele patientens ønsker og de planer, der er lagt med patienten på tværs af sektorer, så patienten dermed oplever mere sammenhæng i forløbet, og at vi følger op på indhold af ACP-samtalen fx fra egen læge og omvendt, siger Marie Rønne.

Fysioterapeut Karen Hannibal (i midten), overlæge Morten Saaby Steffensen og sygeplejerske Maria Rønne og social- og sundhedsassistent Mette Thyrrestrup (begge til højre) fra Blodsygdomme i færd med at præsentere deres case og besvare nysgerrige spørgsmål som afrunding på uddannelsesforløbet.