Kontrol af moderate celleforandringer forbindes med let øget langtidsrisiko for livmoderhalskræft

Ny forskning viser, at der kan være behov for tættere opfølgning af kvinder, der ikke har fået fjernet moderate celleforandringer ved et keglesnit.

Gå direkte til:

Kontakt

Relaterede sider

Nyttige links

Kontrol af moderate celleforandringer forbindes med let øget langtidsrisiko for livmoderhalskræft

Ny forskning viser, at der kan være behov for tættere opfølgning af kvinder, der ikke har fået fjernet moderate celleforandringer ved et keglesnit.

Kathrine Dyhr Lycke (tv.) og Anne Hammer Lauridsen har undersøgt, hvordan det er gået 27.524 kvinder i op til 20 år efter, at de har haft moderate celleforandringer på livmoderhalsen. Foto: Søren Braad Andersen. 

Ny forskning fra Aarhus Universitet og Regionshospitalet Gødstrup viser, at der kan være behov for tættere opfølgning af kvinder, der ikke har fået fjernet moderate celleforandringer ved et keglesnit.

 

Moderate celleforandringer på livmoderhalsen er ikke kræft, men et forstadie der potentielt kan udvikle sig til kræft, hvis det ikke behandles. Historisk set er celleforandringerne derfor blevet behandlet med en keglesnit-operation. Da indgrebet er forbundet med øget risiko for at føde for tidligt, og de fleste kvinder oplever, at de moderate celleforandringer forsvinder af sig selv uden behandling, er man i Danmark tilbageholdende med at operere især yngre kvinder. 
    
Allerede tilbage i 1995 valgte man flere steder i Danmark at tilbyde unge kvinder med fremtidigt graviditetsønske et alternativ til keglesnitsoperationen; nemlig muligheden for komme til jævnlig kontrol ved en gynækolog i op til to år for at følge, om celleforandringerne udviklede sig til svære celleforandringer eller kræft.  

Siden 2013 har kontrolforløbet i Danmark været et tilbud til alle kvinder i den fødedygtige alder, der har fået stillet diagnosen. 

Største studie der belyser risiko for livmoderhalskræft efter endt kontrolforløb eller keglesnit

Læge og ph.d.-studerende Kathrine Dyhr Lycke og forskningsansvarlig overlæge og ph.d., Anne Hammer Lauridsen ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup har ved hjælp af data i de danske sundhedsregistre undersøgt, hvordan det er gået 27.524 kvinder i op til 20 år efter, at de har haft moderate celleforandringer på livmoderhalsen. 

Studiet dækker alle kvinder, der har fået stillet diagnosen i årene fra 1998 til 2020. Kvinderne har været mellem 18 og 40 år, da de fik diagnosen; 12.483 (45 pct.) gik i et to årigt kontrolforløb, og 15.041 (55 pct.) fik fjernet celleforandringerne ved et keglesnit. 

- Det er det hidtil største studie af sin slags, der som noget nyt belyser risikoen for at udvikle kræft efter de to typer af behandling, vi kan tilbyde kvinderne i dag, siger Kathrine Dyhr Lycke.

Ud af de 27.524 kvinder med moderate celleforandringer blev der fundet i alt 104 kvinder, der havde udviklet livmoderhalskræft efter deres diagnose. Resultaterne viser, at risikoen for at udvikle livmoderhalskræft var meget lille i løbet af de første 2 år efter diagnosen, og at der ikke var forskel i risikoen hos kvinder, der blev behandlet med keglesnitsoperation og dem, der gik til hyppige kontroller. 

- Det betyder, at den konservative behandling med hyppige kontroller fortsat kan være en mulighed, siger Kathrine Dyhr Lycke.

Bedre mulighed for at vælge behandling på et informeret grundlag

Ifølge Anne Hammer Lauridsen er det vigtigt, at kvinderne informeres om risikoen, så behandlingsvalget om henholdsvis keglesnitsoperation eller kontrolforløb bliver truffet på et informeret grundlag.

- Resultaterne fra studiet viser, risikoen over tid var højere blandt kvinder, som havde gået til kontrol sammenlignet med kvinder, der fik lavet keglesnit. Efter 20 år var risikoen omtrent fire gange højere. Det er derfor meget vigtigt, at vi får undersøgt, hvordan vi bedst følger op på kvinder, der afslutter det to-årige kontrolforløb, så vi kan mindske deres risiko for at udvikle livmoderhalskræft, siger Anne Hammer Lauridsen, som tilføjer:

- Studiets resultater er vigtige, fordi behandlingen af moderate celleforandringer aktuelt ændres i mange lande, og vi har brug for at få klarlagt potentielle risici, der er forbundet med de to typer af behandling. Det er helt afgørende for vores samtale med de kvinder, der får konstateret moderate celleforandringer. 

Fakta om forskningsresultatet

Flere oplysninger