Regionshospitalet Gødstrup som uddannelsessted
Regionshospitalet Gødstrup spiller en central rolle i uddannelsen af fremtidens sundhedsprofessionelle, hvor sygeplejestuderende udgør den største del.
Uddannelse er en integreret del af hospitalets opgave, og der arbejdes målrettet med at skabe stærke læringsmiljøer, høj faglighed og attraktive rammer for studerende og elever.

Om uddannelsen
Sygeplejerskeuddannelsen er en professionsbacheloruddannelse med en varighed på 3½ år, der er opbygget af 7 semestre. Uddannelsen veksler mellem skole og klinik.
40% af uddannelsen foregår i klinikken, og en væsentlig del af denne finder sted på regionens hospitaler - herunder Regionshospitalet Gødstrup.
Læs mere om sygeplejeuddannelsen på VIAs hjemmeside (www.via.dk)
Som sygeplejestuderende har du mulighed for, at komme i klinik på Regionshospitalet Gødstrup på alle syv semestre:
-
semester – 1 uge
-
semester – 10 uger
-
semester - 8 uger
-
semester - 8 uger
-
semester - 2½ uge
-
semester – 2 x 10 uger
-
semester – 6 uger
Regionshospitalet Gødstrup modtager fortrinsvist studerende fra:
-
Der modtages også internationale sygeplejestuderende.
Vejledning og refleksion
Der er ansat en klinisk vejleder i de afsnit og klinikker, hvor der er studerende i klinisk uddannelse.
Den kliniske vejleder varetager uddannelsesopgaven vedrørende sygeplejestuderende i afsnittet eller klinikken. Herunder planlægning og afvikling af klinisk uddannelse, vejledning, refleksion, forudsætningskrav og kliniske prøver. Den kliniske vejleder planlægger følgeskab med og vejleder de daglige vejledere i relation til den daglige vejledningsopgave.
Den kliniske uddannelse foregår med udgangspunkt i læringsmuligheder i afsnittet/klinikken, klinikkens pædagogik og didaktik og med hensyntagen til den studerendes uddannelsesniveau og læringsbehov.
Den kliniske uddannelse tager udgangspunkt i de kliniske aktiviteter og understøtter transitionen mellem det, der læres i den teoretiske del af uddannelsen og i den kliniske del.
En forudsætning for et godt læringsudbytte er, at både studerende, kliniske vejledere og daglige vejledere tager ansvar og udviser engagement for læring og udvikling under hospitalsklinik.

Det tværfaglige samarbejde
De forskellige grunduddannelsesområder i en afdeling, oplever i overvejende grad samme type potentiale og udfordringer vedrørende uddannelse. Uddannelsesområderne har alle dét til fælles, at de varetager uddannelse af studerende og elever, hvorfor læring, læreprocesser, vejledning, feedback og refleksion er centrale fællesnævnere. Derudover har de hospitalets og afdelingens forhold, rammer og vilkår for uddannelse til fælles.
Den tværfaglige læring styrkes bl.a. på vore studieafsnit, hvor studerende træner tværfaglig samarbejde og får indblik i andre faggruppers kompetencer. Der er to etablerede studieafsnit på RH Gødstrup – Ortopædkirurgisk studieafsnit og Obstetrisk studieafsnit.
Læs mere om de tværfaglige studieafsnit.
Dine muligheder for efter- og videreuddannelse
Som sygeplejerske på Regionshisospitalet Gødstrup har du gode muligheder for at tage en specialistuddannelse eller tage forskellige videreuddannelser. Læs mere: Specialist- og videreuddannelser for sygeplejersker.