Kerneopgaven: Et meningsfuldt liv for flere

Vi hjælper borgere, der har komplekse fysiske, psykiske og sociale udfordringer. Udfordringerne gør det svært for borgerne at arbejde eller uddanne sig.

Vi kortlægger udfordringerne og peger på de indsatser, der kan styrke borgeren og give mere livskvalitet.

Arbejdet er komplekst, spændende og meget meningsfuldt. Måske er det også noget for dig?

Vi arbejder med hele mennesket

Vi møder dagligt borgere i komplekse livssituationer, derfor arbejder vi altid helhedsorienteret. Borgerens funktionsevne påvirkes af både fysiske og psykiske symptomer, samt sociale omstændigheder.

Vores opgave er at skabe et samlet billede, der giver både borger og systemet en forståelse af situationen.

Læs mere om vores faggrupper

Vi løser forskellige opgaver, men arbejder altid tæt sammen på tværs af faggrupperne.

Her får du et lidt større indblik i, hvordan det er at arbejde som:

Du bliver taget godt imod, socialt og fagligt

Kvinder sidder rundt om bord

Når du starter i Socialmedicin og Rehabilitering, får du et struktureret introduktionsprogram, ofte med en mentor eller vejleder, der følger dig tæt de første måneder. Vi har fokus på, at du bliver sat godt ind i dine arbejdsopgaver, og at du får tid til at stille spørgsmål.

Introprogrammet giver også tid til at forstå den komplekse ramme mellem region og kommuner, som vores arbejde udspiller sig i.

Du bliver hurtigt en del af fællesskabet

Som ny medarbejder bliver du automatisk inviteret med til sociale arrangementer, fælles frokost og fredagsmorgenmad via fælleskalenderen. Vi deler stort og småt med hinanden i pauserne - og generelt er der let til grin i personalegruppen.

Kollegaer sidder ved bænk udenfor Kollegaer sidder ved bænk udenfor

Mærk fællesskabet her:

  • Fælles morgenmad hver fredag
  • Sommerfest og julefrokost
  • Faglige heldagsmøder for alle, ca. 6 gange årligt
  • Årligt 2-dages-seminar med forplejning og overnatning
  • Dét vi selv finder på, fx biografture og streetfood-festivals 

Følg os på LinkedIn

Vi fortæller jævnligt om vores arbejde på LinkedIn. Du kan se glimt fra hverdagen og opdateringer fra os her:

Fleksibilitet i hverdagen gør en forskel

Fleksibilitet er en vigtig del af hverdagen i Socialmedicin og Rehabilitering. Fleksibiliteten går begge veje hos os. Vi har indflydelse på vores arbejdsplanlægning, så længe det passer med opgaver og møder. 

Samtidig er der mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag. Det betyder bl.a., at vi kan fordybe os i fx rapportskrivning eller forberedelse uden afbrydelser.

Du bliver dygtigere hos os

Videomøde mellem kollegaer

Det kan ikke undgås, at du bliver dygtigere hos os, for faglig udvikling optager os!

Som nyuddannet vil du sikkert mærke en stejl læringskurve. Derfor prioriterer  vi sparring og grundig oplæring, og du vil møde åbne døre hos erfarne kollegaer.

Hvis du er erfaren, får du gode muligheder for at udvikle dig fagligt. Nogle af vejene til faglig udvikling er fx tværfagligt forum, temadage, kurser, journal clubs og efteruddannelse.

Alle medarbejdere med borgerkontakt modtager supervision.

Velkommen: Ring eller besøg os!

Kontakt ledelsen:

Cathrine Bach, telefon 24 21 87 24
Cheflæge

Camilla Rasmussen, telefon 21 77 99 36
Chefpsykolog

Ledige jobs

Find alle ledige jobs på Regionshospitalet Gødstrup via midtjob.dk: