Sygeplejersker
Hos os bliver du en del af et godt studiemiljø hvor vi inviterer indenfor i et praktikfællesskab præget af nytænkning og udvikling.
Afdelingen uddanner sygeplejestuderende i samarbejde med VIA University College Holstebro.
Vi modtager sygeplejestuderende på alle niveauer af uddannelsen i de kliniske uddannelsesforløb.
Vi tilbyder et godt studiemiljø med et fagligt dygtigt og engageret personale. Et personale, der byder studerende og elever velkomne og inviterer indenfor i et praksisfællesskab, der giver plads til at være studerende og elev.
Vi er åbne for nytænkning og udvikling.
Dit uddannelsesforløb tilrettelægges sammen med en klinisk vejleder
Der er i afdelingen ansat en klinisk vejleder. Hun planlægger i samarbejde med dig uddannelsesforløbet, afholder refleksion og afholder Klinisk forudsætningskrav samt eksamener. Herudover har vi i afdelingen en række daglige vejledere, som tilbydes kursus i læring og vejledning.
De kliniske uddannelsesforløb foregår i Øre-næse-hals sengeafsnit eller klinikken.
Der er under uddannelsesforløbet mulighed for observationsbesøg på Øre-næse-hals klinikken og Øre-næse-hals operationsafsnittet.