Akutte patienter

Akutte patienter indlægges eventuelt efter aftale med bagvagt. Vagthavende kontaktes telefonisk (via vagttelefonen) om forestående indlæggelser.

Patienten henvises fra praktiserende læger, speciallæger og vagtlæger. Desuden kan akutte patienter efter primær lægevisitation i skadestuen henvises til vagthavende på Øre-, Næse- og Halskirurgi.

Husk at orientere sengeafdelingen om, at en akut patient er på vej. Meddel CPR-nummer og navn til afdelingen, så eventuelle tidligere journalpapirer mm. kan fremskaffes.

Ikke akutte patienter

Ikke akutte patienter henvises skriftligt til afdelingen (elektronisk henvisning) og visiteres af den ledende overlæge eller dennes stedfortræder.

Overflytning fra andre afdelinger

Dette sker efter aftale ved direkte telefonisk kontakt med den respektive afdelings vagthavende.

Overflytning til andre afdelinger

Overflyttelse til anden afdeling skal sanktioneres af bagvagt eller overlæge.

Ved overflytning til anden afdeling på Regionshospitalet Gødstrup eller til afdeling på Hospital i Region Midtjylland laves overflytningsnotat, efter det er sikret, at journalkontinuationen er opdateret.

Ved overflytning til andet hospital udenfor Region Midtjylland tages fotokopi af relevante journaldele, og fotokopien medsendes patienten sammen med røntgenbilleder.

Det er vigtigt at sikre, hvem der forestår rekvirering af transport, ligesom den modtagende afdeling bør orienteres om omtrentlig ankomsttidspunkt for patienten.