Om Ernæring
Vil du med på holdet? I Ernæring er vores mission at behandle, pleje, helbrede og skabe glæde gennem ernæring, mad og måltider. Vi:
- Leverer mad til hele hospitalet
- Behandler patienter med ernæringsrelaterede problemstillinger
- Forsker og uddanner i ernæring
Vi er en spraglet flok på omkring 90 mennesker: ufaglært og køkkenfagligt personale, ernæringsassistenter, professionsbachelorer, kliniske diætister, kandidater i klinisk ernæring, stabsmedarbejdere og forskere inden for klinisk ernæring.
I det daglige arbejder vi tæt sammen med de andre afdelinger på hospitalet og med de praktiserende læger.
Læs mere om vores to afsnit, Mad og Måltider og Klinisk Ernæring:
Ledige jobs
Vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du er interesseret i at arbejde hos os - også selvom vi ikke har en ledig stilling i opslag.
Du kan se alle ledige jobs på Regionshospitalet Gødstrup via midtjob.dk:
Noget af det, der gør mig mest stolt, er følelsen af at kunne skabe måltider, der både er nærende, indbydende og tilpasset den enkelte.
Ernæring er en del af behandlingen
Hos os kan patienterne selv bestille deres mad via en tablet på stuen. Ernæring handler om mere end velsmag, behov og præferencer; det handler også om at skabe de rette rammer, så patienterne kan spise det, de har lyst til, når de har lyst.
Samtidig arbejder vi målrettet på tidlig opsporing af patienter i ernæringsrisiko og sikrer individuel ernæringsbehandling ved behov.
En tryg start
Som ny medarbejder hos os får du en fast og tryg introduktion. Du følger erfarne kolleger og lærer arbejdsgangene i praksis. Du får tid til at blive fortrolig med både opgaver og tempo. Vi tilpasser oplæringen til dig, og der er altid mulighed for spørgsmål undervejs.
Vi arbejder på hele hospitalet, så du får selvfølgelig også en rundvisning, når du starter:-)
Hvis du er ny i faget
Hvis du er nyuddannet, lægger vi særlig vægt på, at du får en grundig og rolig introduktion. Du bliver oplært gennem sidemandsoplæring og faste introduktionsforløb, hvor der er tid til spørgsmål, refleksion og faglig sparring.
Du står aldrig alene - og vi forventer ikke, at du kan det hele fra start.
Jeg kan godt lide at have flere forskellige arbejdsopgaver og flere forskellige funktioner, så dagene ikke bliver for ensformige. Jeg er glad, når jeg er lykkedes godt med mine arbejdsopgaver og føler, at mine patienter eller pårørende har haft stor gavn af mit besøg/konsultation.
Det er vigtigt, at vi kan grine sammen!
I hverdagen er vores sociale fællesskab i høj grad knyttet til vores opgaver. Nogle af os hyggesnakker over en opvask, andre i forbindelse med en morgenkonference. Når vi kan, holder vi frokost- eller kaffepauser sammen.
Vi synes det er vigtigt, at vi kan grine sammen, og at vi møder hinanden med respekt og god energi. Det betyder alverden for os, at vi ser og hjælper hinanden, når der er brug for det.
Fleksibilitet går begge veje
Hos os får du indflydelse på din arbejdstid, og din arbejdstid bliver planlagt i dialog med dig.
Vagterne har forskellige længde og timetal. Nogle arbejder fx i 12,5-timers vagter, hvilket giver stor frihed andre dage. Vi hjælper hinanden, så opgaverne bliver løst og vi hver især får den fleksibilitet, vi har brug for. Fx bytter vi vagter med hinanden eller justerer arbejdsdagen, hvis private forhold, sygdom eller særlige begivenheder kræver det.
Vi prioriterer en god dialog med hinanden, så arbejds- og privatliv går op.
Her udvikler du dig fagligt
Vi er stolte af vores høje faglighed og kvalitet i arbejdet! Du kommer til at opleve, at vi hele tiden lærer af hinanden i det daglige. Vi er gode til at sparre med hinanden og spørge hinanden til råds.
Ingen af os (heller ikke de mest erfarne) er bange for at stille sig op og sige, at de har brug for sparring.
Når du arbejder hos os, kan din faglige udvikling se forskellig ud, alt efter dine opgaver, erfaring og interesse.
Det er noget særligt at arbejde på et hospital. Man ser mennesker i situationer, som man måske ikke er vant til. Det kan være svært, og det skal man være forberedt på. Men på samme tid, så giver det også en masse tilbage. Det er en dejlig følelse at kunne være noget for nogle mennesker, som går gennem en svær tid i deres liv.