06.04.2018

Nyt ph.d.-studie giver et sjældent billede af det komplekse følelsesarbejde, fængselsbetjente udfører i fængslerne. Den viden er vigtig for at kunne styrke arbejdsmiljøet hos en presset faggruppe

Fængselsbetjente er mere end dobbelt så syge som statens øvrige medarbejdere og deres risiko for nedslidning er fire gange højere end den gennemsnitlige arbejdstagers (Kilde: Fængselsforbundet). Noget af det pres, de oplever, kommer fra de seneste års stigning i antal af volds- og trusselsepisoder. Men en stor del af presset kommer også fra det daglige arbejde med de indsatte.

Et nyt ph.d.-studie viser, hvordan det daglige arbejde i fængslerne kræver et smidigt følelsesarbejde, der har alvorlige konsekvenser, hvis det ikke lykkes.

Dorte Raaby Andersen, sociolog og ph.d.-studerende, har via spørgeskema, observationer og interviews med fængselsbetjente i et lukket fængsel undersøgt følelsesmæssige krav og belastninger i deres arbejde.

Hun tager bl.a. tre pointer med sig:

1. En fængselsbetjents følelsesarbejde er yderst komplekst

For at kunne udføre det daglige arbejde med de indsatte, skal fængselsbetjenten kunne udvise vrede (uden at miste kontrollen), venlighed (uden at signalere sårbarhed) og agere upåvirket (selvom han altid er på vagt over for den indsatte). Kolleger stiller også følelsesmæssige krav til hinanden. De er hinandens sikkerhed i konfliktsituationer med indsatte, og derfor holder de øje med hinandens følelsesmæssige tilstand. Er han/hun følelsesmæssigt stabil nok, hvis en situation eskalerer? Og hvis ikke, hvordan håndterer jeg det så?

2. Følelseshåndtering foregår kollektivt

En fængselsbetjent er dybt afhængig af kollegaerne på afdelingen, når voldsomme situationer skal bearbejdes. F.eks. kan en kollektiv brug af humor vende en tung stemning efter en voldsepisode. Derfor er det meget sårbart, hvis en fængselsbetjent står uden for personalegruppen af den ene eller anden grund, eller hvis rammerne ikke giver mulighed for kollegial sparring og støtte.

3. Følelsesmæssige belastninger er meget andet end vold og trusler

Jobbet kræver, at betjentene hele tiden er på. De skal konstant forholde sig til de indsattes følelser og håndtere de reaktioner, de indsattes følelser skaber i dem. De kan åbne op for en dør, hvor en indsat har gjort skade på sig selv eller springer ud foran dem. De skal også forholde sig til indsatte, der er triste og i sorg uden at blive følelsesmæssigt påvirket af det. De skal også formå at se ud over de /den forbrydelse, den indsatte har begået og håndtere følelser af afsky og væmmelse. Samtidig skal de sørge for at gode relationer til indsatte ikke udvikler sig venskabeligt. Jobbet indebærer således mange flere følelsesmæssige udfordringer end bare at kunne håndtere vold og trusler.

Dorte Raaby Andersen fortæller, at betjentene skal finde en balance, hvor de involverer sig i arbejdet, men samtidig holder distance til de indsatte. Hvis de kommer for tæt på de indsatte, øger det risikoen for, at de brænder ud. Samtidig må distancen heller ikke blive for stor, fordi de så kan opleve sig selv som kyniske og vænne sig til at se lidelse. Faren ved at 'lukke for meget af' overfor sine følelser er, at man ikke kan adskille, hvad man forventes at føle, og det man føler, og det kan resultere i, at man ikke længere kan mærke sig selv.

Det er derfor vigtigt at arbejdspladserne er opmærksomme på, at medarbejderne hverken bliver for involverede, men heller ikke for distancerede i deres arbejde med indsatte. Tid, rammer og mulighed for social støtte kan være med til at sikre, at betjente hverken brænder ud eller bliver kyniske.

Fakta om undersøgelsen

Resultaterne fra ph.d.-studiet er publiceret i fire videnskabelige artikler og baserer sig på observationer på to afdelinger i et lukket fængsel i Danmark, dybde-interviews med 16 fængselsbetjente og to spørgeskema-undersøgelser blandt alle fængselsbetjente i Danmark. Undersøgelsen er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Ph.d.-afhandlingen forsvares 18. april 2018 på Aalborg Universitet.

Resultater

Læs mere i de videnskabelige artikler:

Andersen, D.R. et al. (2017): Burnout among Danish prison personnel - a question of emotional and quantitative demands in Scandinavian Journal of Public Health. Dec;45(8):824-830. doi: 10.1177/1403494817718644. E.pub 2017 Jul 21
 
Andersen, D.R. (2016): 'Du skal virkelig have styr på dig selv' - en analyse af fængselsbetjentes følelsesarbejde. Dansk Sociologi. Nr. 3-4.
 
Andersen, D.R. (2017): 'Det kan æde dig op' - en analyse af følelsesmæssige belastninger i fængselsbetjentes arbejde. Tidsskrift for Arbejdsliv 19 (2). 
 
Andersen, D. R. Blødere eller hårdere med årene? En sociologisk analyse af fængselsbetjentes arbejdsfortællinger. Artiklen er udgivet i Praktiske Grunde 2018 (1-2).