Projektet er afsluttet
Formål
Det overordnede formål med dette projekt var at etablere den nødvendige viden om ulykker og sikkerhedspraksis i bygge- og anlægsbranchen (BA-branchen) til at kunne udvikle en teoretisk og databåren intervention rettet mod forebyggelse af arbejdsulykker, der ville blive afprøvet i et solidt videnskabeligt design i en interventionsundersøgelse.
Det var projektets specifikke formål at:
- Afdække årsager til arbejdsulykker i BA-branchen (delprojekt C)
- Undersøge udviklingen af risikoforståelse og sikkerhedspraksis i BA-branchen hos både lærlinge og erfarne arbejdere (delprojekt A+B)
- Udvikle en interventionsstrategi rettet mod forebyggelse af arbejdsulykker, med henblik på iværksættelse af en interventionsundersøgelse i forlængelse af undersøgelsens resultater (hovedprojektet)
Det har i både dansk og international sammenhæng været svært at nå frem til forebyggelsesmetoder, der har vist sig effektive i BA-branchen.
Nærværende projekt søgte at skabe det nødvendige vidensgrundlag til at udvikle en empirisk og teoretisk funderet interventionsstrategi specifikt tilpasset BA-branchen. Dette blev gjort ved at kombinere epidemiologisk kvantitative analyser af skadebesøg på danske skadestuer med kvalitative dybdestudier af læring i forhold til risikoforståelse og sikkerhedspraksis hos lærlinge og i etablerede firmaer/sjak.
Det samlede projekt bestod af et hovedprojekt og 3 delprojekter. Interventionsstrategien blev udviklet i hovedprojektet ud fra en integration af den viden, delprojekterne fremkom med.
De 3 delprojekter
Multicasestudier af 6 mindre håndværksvirksomheder samt 6 byggesjak
Risikoforståelse og sikkerhedsprakisis hos tømrerlærlinge (ph.d.-projekt)
Epidemiologiske analyser af ulykkesdata
Resultater
Læs nyheden:
Ny viden: Når det går stærkt i byggesektoren
Læs rapporten:
Ulykker og sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen SIBA-projektet
Læs de videnskabelige artikler:
The effect of enterprise size on the risk of hospital treated injuries among all male manual construction workers in Denmark, 2000-2006 (pdf; udgivet i Safety Science Monitor, issue 1, article 2)
Negotiating safety practice in small construction companies
A Sense of Security: Carpentry Apprentices Handling Uncertain and Dangerous Work Tasks
Work injury trends during the last three decades in the construction industry
Kontakt

