28.04.2026
Fra fredag den 1. maj skal Akutmodtagelsen tage imod patienter med akutte psykiatriske problemstillinger. Kom med, når Lotte, Maj og deres kolleger som forberedelse simulationstræner det første møde med patienten.
Vrangforestillinger. 5-6 liter vand i døgnet. Næsten ingen søvn. Talepres.
Det er symptomerne hos en kvinde i 40’erne, der i løbet af få uger har udviklet en akut psykotisk tilstand. Nu er hun sammen med sin søster mødt op i Akutmodtagelsen.
Lise er hendes navn. Og hun er en af eftermiddagens hovedpersoner, da et hold af Akutmodtagelsens medarbejdere bruger en dag på at træne det første møde med patienter med akutte psykiatriske problemstillinger.
Jeg har fået lov til at være fluen på væggen, så jeg med egne øjne og ører kan se, hvordan de forbereder sig på den nye opgave, der venter, når april bliver til maj. Fra 1. maj skal patienter med akutte psykiatriske symptomer – og som ikke i forvejen er i forløb i psykiatrisk afdeling – nemlig modtages i Akutmodtagelsen frem for direkte i psykiatrisk afdeling. På den måde vil patienten både blive vurderet på somatiske og psykiatriske parametre i det første møde. Og det giver god mening set i lyset af, at psykiatriske patienter har en levealder, der i gennemsnit er 15 år lavere.
På besøg er Eva Byakika, sundhedsfaglig underviser fra Center for Kompetenceudvikling, sammen med skuespilleren Kjersti. Eva har mange års erfaring som sygeplejerske på akutmodtagelser – både psykiatriske og somatiske – og i dag har hun to roller. Hun underviser i det psykiatriske felt og spiller sammen med Kjersti patient og pårørende i fire forskellige sygdomssituationer.
Da jeg støder til undervisningen, er der undervisning i psykose på programmet. Her oplever patienten en forvrænget virkelighed – ofte med hallucinationer, vrangforestillinger og ændret adfærd. 
Eva Byakika (forrest til venstre) fra Center for Kompetenceudvikling faciliterer undervisningen og den virkelighedsnære træning. Med sig har hun Kjersti (bagerst til venstre), der er skuespiller. Her simulerer Maj (bagerst til højre) og Lotte (forrest til højre) mødet med en patient med akut psykose.
Klar, parat, øv
Tilbage på simulationsstuen er det Maj Friis Jespersen, læge, og Lotte Korstoft, sygeplejerske, der sammen melder sig til at tage imod Lise og hendes søster. De læser rummet og situationen. Kommunikerer tydeligt til patient og pårørende – og helt uden ord til hinanden. Præcis, som jeg forestiller mig, at de hver dag gør i svære situationer i Akutmodtagelsen.
De lever sig begge helt ind i rollen:
- Jeg følte mig virkelig presset inden, fordi skuespillet er så virkelighedstro. Men det var ikke grænseoverskridende, og jeg gik helt ind i rollen som akutsygeplejerske i situationen, fortæller Lotte.
Så bliver uret sat i gang. 6 minutter har de til at tage imod Lise og få det første overblik over hendes tilstand. Har hun taget stoffer? Hvor meget har hun sovet? Fejler hun noget somatisk?
De deler sig op. Stemningen er intens. Lises talepres gør det svært at få tempoet ned og undgå konfliktoptrapning. Maj tager søster Rikke med ud på gangen for at spørge til nogle af de seks parametre, de sammen har gennemgået om formiddagen.
Lotte bliver på stuen med Lise. Her fortæller hun i et hæsblæsende tempo om, hvordan hun til dagligt er dagplejer og lige nu har dobbelt op på børn. Hun har også en lasagne i ovnen derhjemme, som hun skal skynde sig hjem til.
Hun har travlt med at komme hjem, må de nok forstå.
De 6 S’er: Sikkerhed, Sprut/Stoffer, Somatisk, Selvmordsfare, Sindsyg – i lovens forstand, Søvn. Seks parametre den akutte psykiatriske patienter kan vurderes ud fra.
Løfter optimismen
For Lotte er dagens undervisning og den virkelighedsnære træning med til at løfte optimismen. Hun er vant til at tage imod psykiatriske patienter med somatiske problemstillinger og føler sig nu bedre informeret og klar til den nye opgave.
- Kombinationen af oplæg og simulation fungerer virkeligt godt, for vi kan relatere direkte i den efterfølgende simulationstræning, siger hun.
Uret bipper. De seks minutter er gået, og i plenum gennemgår Eva, Kjersti, Maj, Lotte og deres kolleger seancens forløb. Var det sikkert, at Maj og Lotte splittede sig op? Hvordan kommunikerede de til hinanden? Hvad var på spil i Lises situation?
Mellem observationer og betragtninger kommer eksempler fra hverdagen i Akutmodtagelsen – og det blandet med Evas erfaringer, hvordan det er hensigtsmæssigt at kommunikere med patienten. Sammen taler de om, hvordan det kan virke godt at tale i jeg-form, når mistanken går på psykose, og vi-form, når patienten har depressive symptomer, fortæller hun. De taler også om, hvordan det høje intensitetsniveau, som patienten kommer med, smitter.
- Du kan ikke undgå at blive smittet. Du kan mærke mødet i kroppen efterfølgende. Se det som et tegn på, at kroppen bearbejder oplevelsen, fortæller Eva.
Og så drøftede de det vigtigste spørgsmål.
Kan Lise tage vare på sig selv? Nej, er de alle enige om.
Og derfor skal Lise ikke hjem til lasagnen, som hun forestiller sig, at hun har i ovnen derhjemme. I stedet skal hun på et sengeafsnit for psykoselidelser i psykiatrisk afdeling.
Men ikke i denne omgang – for det her var blot træning.
Fakta: Forstå hvordan vi modtager psykiatriske patienter
For patienter med psykiatriske problemstillinger kan hospitalsvisitationen visitere på tre forskellige måder:
- Sub-akut tilbud.
- Indlæggelse direkte i specialet. Det gælder fx patienter, der allerede er i et forløb i psykiatrisk afdeling, har behov fortvangsindlæggelse eller har en dom til behandling.
- Akutmodtagelsen til vurdering og evt. indlæggelse
Har du akut brug for psykiatrisk hjælp, skal du kontakte egen læge eller vagtlæge.
Er du til fare for dig selv eller andre, skal du ringe 1-1-2.