Susan Bjerrum, der er hjerneskadekoordinator i Struer Kommune, og Bitten Wang Lisby, der er sygeplejerske på Neurologi, Regionshospitalet Gødstrup, er sammen om at holde oplæg på strokeskolen i Holstebro. Foto: Dorthe Gærup Olesen, Kommunikation.

16.04.2026

Tæt samarbejde mellem hospital og kommuner får patient-skolen ”Livet efter Stroke” til at lykkes. I en forsøgsordning arbejder sygeplejersker og læger fra Regionshospitalet Gødstrup sammen med Struer og Herning kommuners hjerneskadekoordinatorer om at give et tilbud til borgere, der ellers risikerer at falde mellem stolene.  

 

Goddag - og velkommen til…

Smilene er store, mens pladserne i mødelokalet på anden sal i ”Det Lille Sundhedshus” i Holstebro fyldes op. 16 mænd og kvinder møder denne dag hinanden til den tredje af fire undervisningsgange i patientskolen ”Livet efter Stroke”.

Strokeskolen, som kurset populært kaldes, er et tilbud til mennesker, der har været ramt af en forbipasserende blodprop i hjernen, det der også kaldes stroke eller TCI (Transitorisk Cerebral Iskæmi), samt deres pårørende.

Udenpå er det svært at se, hvem af de 16, der har været ramt af en forbipasserende blodprop i hjernen. Det samme ville gælde, hvis man så på scanningsbilleder af deres hjerner, for blodproppen er netop forbigående og efterlader ikke synlige spor.

Alligevel har de ramte det til fælles, at de kæmper med eftervirkninger som eksempelvis koncentrationsbesvær, søvnløshed og hjernetræthed – og ikke mindst den angst og bekymring, der kan følge med, når man har været ramt af en så alvorlig sygdom.

Spørger man deltagerne på kurset, er strokeskolen et tilbud, der falder på et tørt sted.

-  Det var fantastisk at få tilbuddet. Jeg blev bare udskrevet med besked om at skulle tage noget medicin og tage den videre kontakt med egen læge. Vi var kun på hospitalet i få timer, og vi var ikke klar til at modtage information, da vi blev sendt hjem. Når man kommer hjem, begynder hverdagen, og så kommer spørgsmålene. Der følte jeg, at jeg stod på bar bund og manglede viden, fortæller Iben Jensen.

Den samme oplevelse havde medkursisten Marlene Olsen:

- Når man bliver udskrevet fra hospitalet, er man bare glad for at skulle hjem. I det øjeblik har man ikke nødvendigvis spørgsmål. Men spørgsmålene opstår senere, og så kan man stå og mangle svar. Jeg sagde ja til at komme på kurset her, fordi jeg havde en masse uafklarede spørgsmål, som jeg ikke kunne finde svar på. Jeg oplevede følgevirkninger, men havde svært ved at navigere i symptomerne, da der også er andre kroniske sygdomme ind over.

 

Susan Bjerrum, hjerneskadekoordinator i Struer Kommune, (i midten) og Bitten Wang Lisby, sygeplejerske på Neurologi, Regionshospitalet Gødstrup (til højre) står her sammen med Lene Moustsen, der er hjerneskadekoordinator i Holstebro Kommune og med som føl til undervisningen. Foto: Dorthe Gærup Olesen, Kommunikation.

Tilbud til dem, der falder mellem stolene

Hvis man er en af de omkring 5500 personer i Danmark, der hvert år indlægges med en forbipasserende blodprop – og man efterfølgende udskrives uden betydelige fysiske mén, falder man ikke i den kategori af patienter, der skal have en genoptræningsplan med hjem fra hospitalet.

Ny forskning fra Region Nordjylland viser dog, at netop denne gruppe mennesker er i risiko for at udvikle udpræget hjernetræthed og andre symptomer, der kan gøre det svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor har Aalborg Universitetshospital udviklet et koncept for en patientskole, der skal styrke borgernes evne til at håndtere og mestre livet efter en stroke.

Det er det koncept, der nu er i gang med at blive testet og udviklet, så det passer til midt- og vestjyske forhold.

- Før strokeskolen havde vi ikke et tilbud til denne gruppe patienter. Det ville vi gerne gøre noget ved, for det handler både om forebyggelse af sygdom og fastholdelse på arbejdsmarkedet, fortæller sygeplejerske og klinisk sygeplejespecialist Mette Bjørn Nielsen fra Neurologi på Regionshospitalet Gødstrup, der er projektleder på Livet efter Stroke.

Susan Bjerrum, der er hjerneskadekoordinator i Struer Kommune, er enig. For hende handler det også om hurtigere at få kontakt til de borgere, der har brug for hjælp. Hvis ikke der er en genoptræningsplan fra hospitalet, får hun som hjerneskadekoordinator nemlig ikke automatisk besked om at en borger har været ramt af stroke. Det laver samarbejdet omkring strokeskolen om på.

- Vi vil gerne fange dem, der ellers ryger ned mellem stolene, fordi de først oplever udfordringerne, når de kommer hjem fra hospitalet. Det har stor betydning for borgerne, at de hurtigt finder ud af, hvor de kan få hjælp i kommunen. Der var en deltager, der længe forgæves havde søgt svar på sine spørgsmål. Da vi mødtes på Strokeskolen, sagde hun til mig: ”jeg vidste ikke, du fandtes”, fortæller Susan Bjerrum.  

I første omgang har Herning og Struer kommuner, sagt ja til at være med i forsøgsprojektet, men det er nu ved at blive udvidet til Holstebro Kommune og flere andre kommuner i Regionshospitalets Gødstrups optageområde. Det er netop det tætte samarbejde mellem hospital og kommuner, der gør patientskolen til en succes.

- Vi kan ikke gøre det alene, hverken i kommunerne eller på hospitalet. På sygehuset har de ekspertviden om de akutte forløb, og i kommunerne har vi stor erfaring i at støtte borgerne i at mestre deres hverdagsliv. Vi står stærkt, når vi gør det sammen, siger Susan Bjerrum.

Tæt på borgernes hverdag

Dagens tema er de psykiske efterreaktioner, der ofte rammer, når man er kommet hjem igen efter en forbipasserende blodprop. I Holstebro er det i dag sygeplejerske Bitten Wang Lisby fra Neurologi, Regionshospitalet Gødstrup, der holder oplæg sammen med Susan Bjerrum. Lene Moustsen, der er hjerneskadekoordinator i Holstebro Kommune, er med som føl.

- Det der med at køre bil. Det gør mig bange, siger en af deltagerne, da snakken falder på de ting, der har forandret sig i livet efter, at blodproppen ramte.

- Det er samme følelse, jeg har. Jeg vil helst ikke køre, og når jeg kører, er jeg bange for at jeg kommer til at lave en ulykke, hvis jeg får en blodprop igen, siger en anden.

Og så starter en åben og ærlig snak mellem deltagerne, om de ting i hverdagslivet og de drømme for fremtiden, der er sat på standby på grund af eftervirkninger af blodproppen.

 

Marlene Olsen, Iben Jensen og Anette Poulsen var tre af deltagerne på patientskolen ”Livet efter Stroke”. Foto: Dorthe Gærup Olesen, Kommunikation.

Og netop det at have mødt andre i samme situation, betyder meget for deltagerne:

- Det er fantastisk. Jeg har fået meget ud af at have været her. Jeg har fået ro i sindet, fordi jeg har gået og tænkt på, hvorfor jeg har det sådan. Nu har jeg fået svar på de ting, der sker i kroppen, og det er fantastisk at møde ligesindede. De er åbne og ærlige. Det kan virkelig anbefales, fortæller Anette Poulsen.

Også de pårørende har det til fælles, at de er ramte af deres kæres usynlige hjerneskade.

- Vi får åbnet op for, hvad det indebærer at have været ramt. På strokeskolen får jeg et indblik i, hvordan andre har det. Det er godt at tale med andre pårørende. Det kan jeg virkelig anbefale andre i samme situation, siger Henning Jensen, der er gift med Iben Jensen.

Perspektiver for fremtiden

Det er tredje gang strokeskolen afholdes, og selvom det er stadig en prøvehandling, er det noget som ledelsen på Neurologi, Regionshospitalet Gødstrup ser store muligheder i. Her er man nemlig fuldt ud klar over, at det kan knibe med informationsniveauet i de ultrakorte TCI-forløb.

-  Vi ved, at informationen går stærkt, og at den ikke altid bliver forstået. Her er der en mulighed for at følge op og skabe mere sammenhæng for patienten, siger chefsygeplejerske Birgitte Egholm Jacobsen og fortsætter:

  - Vi har i forvejen et tæt samarbejde med hjerneskadekoordinatorerne i kommunerne, men det her er en enestående mulighed for at udvide det kollegiale samarbejde. Det øger viden og kendskab på tværs af sektorer, og det har stort potentiale i forhold til forebyggelse og giver tryghed for borgerne.

Også i Struer Kommune kan de se store perspektiver i at gøre Livet efter Stroke til et permanent tilbud.

- Det stærkeste ved samarbejdet på tværs af hospital og kommune er, at vi er enige om, at det er en god idé, og at vi bidrager med hver vores perspektiver og erfaringer. Gevinsten er, at borgerne bliver klædt mere på til dagligdagens udfordringer og får kendskab til en kommunal livline, hvor man kan søge hjælp og svar. Det giver os som kommune en mulighed for at gribe de borgere, som oplever en funktionsnedsættelse efter deres udskrivelse, siger Helene Hartmann Henrichsen, der er funktionsleder i Sundhed og Omsorg.

Næste skridt for strokeskolen er endnu en prøvehandling, hvor flere kommuner bliver inviteret med, og herefter er det forhåbningen, at det kan blive et tilbud til borgere i alle seks kommuner i hospitalets optageområde.

- Det kræver, at der bliver afholdt kurser relativt tæt på borgernes hjem, at der er et tilstrækkeligt antal deltagere til hvert kursus og at kurserne bliver holdt ofte nok, så borgerne ikke skal vente for længe efter udskrivelsen fra hospitalet, forklarer Birgitte Egholm Jacobsen.