Hvordan passer vi på dem, der passer på andre?

22.06.2026

AULA var fyldt til sidste række, da arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere mødtes til TRIO-workshop om det, der kan slide på medarbejdere i en travl hverdag.

Hvornår er AULA fyldt til bristepunktet med kolleger, der vil gøre en forskel for fællesskabet?

Det var den 17. juni, da Regionshospitalet Gødstrup samlede hospitalets TRIO-grupper til workshop om belastningspsykologi, hvor omkring 250 deltagere var med.

Belastningspsykologi handler kort fortalt om, hvad der sker med os mennesker, når vi udsættes for psykiske belastninger på arbejdet. Men workshoppen handlede ikke kun om det, der belaster. Den handlede også om, hvad man kan gøre sammen. 

For belastning kan se forskellig ud fra medarbejder til medarbejder og fra afdeling til afdeling. Derfor var formålet at give inspiration og værktøjer, som kan bruges bredt på hospitalet både tæt på patienterne og længere væk fra den direkte patientkontakt.

Formandskabet i Hoved-MEDudvalget, sundheds- og hospitalsdirektør Lasse Plougstrup Hansen og sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant Malene Sørensen, bød velkommen og satte rammen for dagen.

Workshoppen tog nemlig afsæt i den årlige arbejdsmiljødrøftelse i HMU og hospitalets fokus for arbejdsmiljøet i 2026. Her er der blandt andet fokus på mere trivsel og fremmøde samt forebyggelse af vold, trusler og traumatiske hændelser. 

Belastningspsykologi var valgt som tema, fordi høje følelsesmæssige krav er en del af hverdagen som hospitalsansat. Det samme kan voldsomme hændelser være. De kan ikke altid undgås, men i fællesskab kan vi blive bedre til at opdage belastningen, tale om den og håndtere den i tide.

– Arbejdsmiljødrøftelsens fokusområder er et vigtigt afsæt for den fælles retning, vi er i gang med at sætte på arbejdsmiljøområdet. I TRIO-grupperne repræsenterer I 4.500 kolleger, og I er helt centrale i at omsætte retningen til konkrete samtaler, handlinger og prioriteringer i hverdagen. Tak for jeres engagement og for den indsats, I lægger i at udvikle arbejdsmiljøet til gavn for både kolleger, patienter og pårørende, lød det i velkomsten.

Dagens hovedoplæg kom fra Rikke Høgsted, psykolog, forfatter og stifter af Institut for Belastningspsykologi i Danmark.

Hun satte ord på de psykiske belastninger, som mange medarbejdere i sundhedsvæsenet møder i deres arbejde. Hun pegede også på behovet for fælles sprog, fælles redskaber og ikke mindst: fælles ansvar.

– Husk nu at passe på jer selv. Ellers kan I ikke passe på patienter og borgere. Det er såre simpelt, men det er også vigtigt. Kvalitet hænger tæt sammen med medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel, sagde Rikke Høgsted.

Et af hendes budskaber var, at forebyggelse ikke kun er én bestemt indsats. Det er noget, der skal arbejdes med på flere niveauer: i ledelsen, i organisationen, i det lokale arbejdsfællesskab og hos den enkelte.

Hun understregede også, at arbejdsmiljøarbejde kræver tid, men at tiden er godt givet ud.

– Når vi siger, at vi ikke har tid lige nu, svarer det til at save den gren over, vi selv sidder på, var en af Rikke Høgsteds mange pointer. 

Rikke Høgsted talte om høje følelsesmæssige krav som en vigtig risiko i arbejdsmiljøet. Det handler ikke kun om de voldsomme enkelthændelser. Det handler også om de mange små belastninger, der over tid kan hobe sig op.

Hun brugte myggestik som billede. Et enkelt myggestik kan de fleste holde til, men tusind bliver uudholdeligt. På samme måde kan mange følelsesmæssige påvirkninger i hverdagen føre til slitage. Især hvis der ikke bliver sat ord på dem og arbejdet med dem.

Psykisk belastning kan for eksempel vise sig, når medarbejdere igen og igen står i svære situationer. Det kan over tid påvirke overskud, nærvær og samarbejde. Det kan også betyde, at man får brug for pauser fra arbejdet eller bliver sygemeldt.

Derfor er en vigtig del af forebyggelsen at opdage belastning tidligt, tale om den og sætte ind, før den vokser sig større. 

Efter oplægget fortalte to afdelinger, hvordan de arbejder med belastningspsykologi i praksis.

I Kræftafdelingen er arbejdet stadig i sin første fase. Sekretær Dorthe Kondrup er tovholder på projektet og fortalte om afdelingens mål.

- I Kræftafdelingen ønsker vi at skabe et fælles sprog for det, der er svært og det, der belaster os i hverdagen. Vi skal passe på os selv og hinanden, så vi kan holde til arbejdet – også på lang sigt. Derfor har vi indgået et samarbejde med Institut for Belastningspsykologi, sagde Dorthe Kondrup.

Alle afdelingens cirka 110 medarbejdere skal over de næste tre år deltage i kurser i belastningspsykologi, psykologisk tryghed og psykisk førstehjælp.

Det første kursusforløb er netop gennemført, og det har allerede givet afdelingen et fælles sprog og konkrete redskaber til, hvordan man sammen kan håndtere og forebygge belastninger.

– Vi skal tage os tid til at tale om arbejdsmiljø, for vi har ikke tid til at lade være. Hverdagen bliver stadig mere kompleks, patientforløbene mere krævende, og vi møder flere følelsesmæssigt belastende situationer.
Derfor er det vigtigt, at ingen står alene, pointerede Dorthe Kondrup.

TRIO-grupperne i afdelingen er uddannet som facilitatorer og skal understøtte dialogen lokalt, så arbejdet lever videre på personalemøder og gennem lokale initiativer.

- Forebyggelse er en holdsport, og vi oplever allerede stort engagement, gode samtaler og energi. Nu handler det om at holde gryden i kog, sagde Dorthe Kondrup.

I Psykiatrisk afdeling har arbejdet med belastningspsykologi været i gang i halvandet år. Her er det ikke længere kun noget, man taler om på temadage. Det er blevet en del af hverdagen og kulturen.

På TRIO-workshoppen fortalte udviklingssygeplejerske i Sengeafsnit 2 for Psykoselidelser, Irene Amby om faste daglige stop-op-møder, hvor medarbejderne taler om arbejdsdagen, belastning og behov for støtte.

Klokken 10.10 spørger de blandt andet hinanden: Hvordan er din arbejdsdag startet? Har du brug for støtte - og til hvad? Har du mulighed for at hjælpe en kollega?

Klokken 14.10 holder de endnu et kort møde. Her er fokus på høje følelsesmæssige krav. Med faste spørgsmål på den kliniske logistiktavle bliver det lettere at tale om det, der ellers kan være svært at få sagt højt.

– Ti til femten minutter er godt givet ud. Det hjælper os med at få øje på, hvor folk er henne, og om nogen har brug for hjælp. Vi arbejder på at skabe en kultur, hvor det er naturligt både at tilbyde hjælp og bede om hjælp, fortalte Irene Amby.

I begyndelsen skulle medarbejderne mindes om møderne. I dag kommer de af sig selv, fordi de oplever, at møderne gør en forskel.

Afdelingen har også arbejdet med tre spørgsmål: Hvad har vi kontrol over? Hvad har vi indflydelse på? Og hvad er vilkår?

Det har givet afsæt for konkrete indsatser og dialog om, hvad der belaster, og hvad fællesskabet kan gøre ved det.

Workshoppen gav TRIO-grupperne fælles begreber og konkrete metoder, som kan tages med hjem i afdelingerne. 

Et af redskaberne var rød-grøn-blå-modellen, som er udviklet af Rikke Høgsted. Den kan bruges til at tale om, hvad der sker med os under pres: Bliver vi overinvolverede (røde), afstemte (grønne) eller underinvolverede (blå), hvor vi trækker vi os for langt væk?

Modellen kan gøre det lettere at tale om reaktioner i en belastende situation og om, hvad der skal til for at komme tilbage i det grønne felt. 

Deltagerne blev blandt andet bedt om at overveje to spørgsmål: Hvilken slagside får jeg selv oftest under pres? Og hvad kan en kollega gøre for at hjælpe mig tilbage i det grønne felt? 

Netop dét var en af dagens røde tråde og tydelige budskaber: Psykisk belastning skal ikke bæres alene. Den skal kunne opdages, tales om og håndteres i fællesskab.