03.07.2026
Unge med lav social og økonomisk status mistrives oftere, og sammenhængen er især klar, når social status defineres ud fra, hvor i det sociale hierarki de unge placerer sig selv. Gode voksne relationer og stærke fællesskaber mindsker risikoen for mistrivsel.
Følelsen af ikke at være lige så populære eller dygtige som kammeraterne hænger stærkt sammen med dårligt mentalt helbred hos de unge helt ind i voksenalderen. Det viser et nyt forskningsprojekt, som ph.d.-studerende Christine Leonhard Birk Sørensen fra Arbejds- og Miljømedicin på Regionshospitalet Gødstrup netop har afsluttet.
Gennem tre år har hun undersøgt den mulige sammenhæng mellem unges mentale trivsel og den øgede ulighed i samfundet. Forskningsprojektet viser, at der generelt er en sammenhæng mellem lav social status og dårlig mental sundhed, både når social status måles ud fra familiens indkomst, forældrenes uddannelse og de unges opfattelse af social status.
Lav vurdering af social status tynger
Helt tydeligt bliver sammenhængen dog, når social status defineres ud fra, hvor de unge placerer sig selv i det sociale hierarki.
- De unge, der placerer sig selv lavt i hierarkiet i forhold til deres kammerater har oftere psykiatriske diagnoser, tager medicin relateret til mentale udfordringer og har flere depressive symptomer. Det ser samtidig ud til, at den selvopfattede rating ikke nødvendigvis er afhængig af de unges socioøkonomiske baggrund i øvrigt, såsom familiens indkomst og forældres uddannelsesniveau, siger Christine Leonhard Birk Sørensen, der har fået støtte til sit forskningsprojekt fra Sygeforsikring Danmark og KV Fonden.
Hun har i sin forskning også undersøgt, hvordan udviklingen har været i forhold til depressive symptomer for unge i alderen 15-32 år.
- Her er det især værd at bemærke, at man som ung har særlig høj risiko for at have depressive symptomer på sigt, hvis man er kvinde, vurderer sig selv lavt i det sociale hierarki, mangler støtte og opbakning fra forældre, kammerater eller lærer, har andre mentale udfordringer, oplever skolepres, bliver mobbet eller har forældre, der ikke bor sammen, siger Christine Leonhard Birk Sørensen, der i sin undersøgelse har gjort brug af data fra befolkningsundersøgelsen VestLiv.
VestLiv tager udgangspunkt i årgang 1989 fra det tidligere Ringkjøbing Amt. Ud fra eksisterende data og supplerende data fra registre er det lykkedes at danne et billede af, hvordan årgangens mentale sundhed har udviklet sig over tid i forhold til konkrete sundhedsfaktorer.
Sociale relationer kan forebygge
Hun har i sit forskningsprojekt også undersøgt, hvilke faktorer der kan trække i en positiv retning, når det gælder om at styrke unges mentale helbred.
- Studiet viser, at et godt socialt netværk kan have en positiv indflydelse på de unges mentale trivsel. Når et ungt menneske for eksempel har en støttende lærer, har gode kammerater eller har en god opbakning fra sine forældre har de mindre risiko for depressive symptomer senere, siger Christine Leonhard Birk Sørensen.
Flere oplysninger
Christine Leonhard Birk Sørensen
Ph.d.-studerende
Arbejds- og Miljømedicin
Regionshospitalet Gødstrup
Mail: chleso@rm.dk