Kent J. Nielsen har de sidste 25 år forsket i arbejdssikkerhed, bl.a. i byggebranchen og landbruget. Foto: Søren Braad Andersen

 

10.03.2025

Den 1. marts blev seniorforsker Kent J. Nielsen udnævnt til lektor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Kent J. Nielsen er uddannet psykolog, ph.d., og har de sidste knapt 25 år arbejdet som forsker ved Arbejds- og Miljømedicin med fokus på forebyggelse af arbejdsulykker og psykisk arbejdsmiljø.

Udnævnelsen markerer en styrkelse af forskningsmiljøet på Arbejds- og Miljømedicin, hvor Kent J. Nielsen i de kommende år sammen med danske og internationale samarbejdspartnere skal forske i arbejdssikkerhed.

Projekterne skal bl.a. indhente viden om lærlinge og elever i risikobrancher, brugen af systematiske analyser af arbejdsulykker og faktorer af betydning for stabil tilbagevenden til arbejde efter mentale lidelser.

Udnævnelsen til lektor understreger den vigtige forskningsindsats, der foregår på Regionshospitalet Gødstrup, og styrker mulighederne for forskeruddannelse gennem undervisning og vejledningsopgaver.

Flere oplysninger

Kent J. Nielsen

Seniorforsker, ph.d.

Telefon: 23 67 13 99

Mail: kennie@rm.dk