Rikke Kamp Damgaards og Kathrine Dyhr Lyckes forskning bidrager med væsentlig ny viden, der kan få betydning for diagnostik og behandling af kvinder med moderate celleforandringer på livmoderhalsen. Foto: Søren Braad Andersen.

18.09.2023

Forskning ved Aarhus Universitet og Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup kan få betydning for diagnostik og behandling af kvinder med moderate celleforandringer på livmoderhalsen - ikke bare i Danmark, men også internationalt.

I Danmark tilbydes kvinder med moderate celleforandringer på livmoderhalsen, som er et forstadie til livmoderhalskræft, et kontrolforløb, hvis de er i den fertile alder. Alternativt kan kvinderne få fjernet celleforandringerne ved et keglesnit. Men hvordan går det mon kvinderne over tid, hvis celleforandringerne ikke fjernes? Og hvilke risikofaktorer spiller ind i på, hvordan moderate celleforandringer på livmoderhalsen udvikler sig over tid?

Det har to forskere, ph.d.-studerende, Kathrine Dyhr Lycke og Rikke Kamp Damgaard ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Kvindesygdomme og Fødsler, NIDO | Center for Forskning og Uddannelse, Regionshospitalet Gødstrup forsket omfattende i.

Nu bidrager de to forskeres studier med væsentlig ny viden, der kan få betydning for diagnostik og behandling af kvinder med moderate celleforandringer på livmoderhalsen - ikke bare i Danmark, men også i international sammenhæng.

Åbner døren for mere individuel diagnostik og behandling

Ph.d.-studerende Kathrine Dyhr Lycke har gennemført et registerstudie med 11.056 kvinder i alderen 18-40 år, som har fået konstateret moderate celleforandringer på livmoderhalsen. Hendes studie har vist, at celleforandringerne forsvinder af sig selv i løbet af kontrolforløbet hos lidt over halvdelen af kvinderne. Men der er også 1/3 af kvinderne, hvor celleforandringerne udvikler sig til svære celleforandringer. Risikoen for udvikling af svære celleforandringer er højere, hvis kvinden samtidig har en svær grad af celleforandringer i et celleskab fra livmoderhalsen, mens kvindens alder ikke har en betydning.

- Vi ved nu, at moderate celleforandringer på livmoderhalsen ikke udvikler sig ens hos alle kvinder, og det åbner døren for mere individuel diagnostik og behandling, siger ph.d.-studerende Kathrine Dyhr Lycke.

Typen af HPV-virus har betydning for behandlingsstrategien

Typen af HPV-virus har en betydning for, hvilken behandlingsstrategi, der kan tilbydes kvinder med moderate celleforandringer på livmoderhalsen.

Ph.d.-studerende Rikke Kamp Damgaard har i et studie med ca. 500 kvinder i alderen 23-40 år undersøgt forskellige karakteristika på kvinder, der følges i et kontrolforløb for moderate celleforandringer på livmoderhalsen. Hendes resultater viser, at lidt under halvdelen af kvinderne havde tegn på svære celleforandringer i deres celleskrab, og at ca. 1/3 af kvinderne testede positiv for HPV16, som andre studier har vist, er forbundet med størst risiko for udvikling af svære celleforandringer eller cancer.

Resultater fra disse studier kan bidrage til at styrke den fælles beslutningstagning mellem kvinden og lægen om, hvilken behandlingsstrategi, der er bedst for den enkelte kvinde, siger Rikke Kamp Damgaard, der tilføjer:

- Det har stor klinisk betydning at vide, om en kvinde med moderate celleforandringer på livmoderhalsen har tegn på svære celleforandringer i sit celleskrab, og hvilken type af HPV-virus hun har, idet disse faktorer er afgørende for at tilbyde den rette behandling af den enkelte kvinde.

Fakta om forskningsresultaterne

• Videnskabelig artikel publiceret i American Journal of Obstetrics and Gynecology (AJOG)
  • https://doi.org/10.1016/j.ajog.2023.08.008
  • Studietype: Register-baseret studie.
• Videnskabelig artikel publiceret i Obstetricia et Gynecologica Scandinavica (ACTA)
  • https://doi.org/10.1111/aogs.14627
  • Studietype: Klinisk studie.

Samarbejdspartnere:

1. Professor Lone Kjeld Petersen, Kvindesygdomme og Fødsler, Odense Universitetshospital
2. Biostatistiker, Johnny Kahlert, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
3. Professor Torben Steiniche, Afd. Patologi
4. Professor Patti Gravitt, National Cancer Institute, USA
5. Professor Emeritus, David Jenkins, Viroclinics-DDL Diagnostic Laboratory, a Cerba Research, Holland
6. Professor Emeritus, Mark Stoler, University of Virginia, USA
7. Maurits de Koning, Viroclinics-DDL Diagnostic Laboratory, a Cerba Reseach, Holland
8. Mary Bennetsen, Patologisk Afdeling, Regionshospitalet Randers.

Finansiering:

• Kræftens Bekæmpelse
• Region Midtjylland
• Tømrermester Axel Kastrup-Nielsen og hustru Eva Kastrup-Nielsens Mindefond.
• Harboefonden
• Danske Bioanalytikere.

Flere oplysninger

Lektor, ph.d., forskningsansvarlig overlæge

Anne Hammer Lauridsen

Kvindesygdomme og Fødsler

NIDO | Center for Forskning og Uddannelse

Regionshospitalet Gødstrup

Mail: Anne.Hammer.Lauridsen@gødstrup.rm.dk

For yderligere information og interviews med forskerne:

Kommunikationskonsulent Merete Friis Jeppesen, tlf. 2962 4447, mail: merete.friis@goedstrup.rm.dk