Åbent Hospital 2023
Søndag d. 3. september slår vi igen dørene op til Åbent Hospital på Regionshospitalet Gødstrup.
Åbent Hospital i Gødstrup 2023
Søndag d. 3. september slog vi igen dørene op til Åbent Hospital på Regionshospitalet Gødstrup.
Denne gang inviterede vi nysgerrige sjæle til at få en rundvisning bag scenen på vores nye hospital.
Det betød, at interesserede kunne få en rundvisning på de steder, som patienter og pårørende normalt aldrig ser på det ca. 150.000 m2 store hospital.
Gæsterne fik blandt andet set vores Serviceby, hvor både sterilcentral, produktionskøkken og hospitalsapoteket holder til. De kom kommer også en tur ned i de lange kældergange og op på tekniketagen, der ligger på plan 3.
For at det store nye hospital kan fungere, er der rigtig mange funktioner, der skal køre glat. Det er blandt andet vores fuldautomatiske robot-trucks, AGV'erne, der kører mad og varer ud til alle afdelinger. Det er sengeautomaten og sengevaskeren, der sikrer, at der altid er en ren seng klar til patienten. Og det er rørpostsystemet, der sikrer hurtig levering af blodprøver og andre mindre genstande på tværs af hospitalet.
Gæsterne kunne også møde nogle af menneskerne bag vores epokegørende koncept for patientmad, og du vil møde ansatte i vores sterilcentral, hvor de mange kirurgiske instrumenter bliver rengjorte og steriliserede, så de er klar til operationerne.