Det lyttende spejl tager imod ved hovedindgangen
Ved hovedindgangen står kunstværket Det Lyttende Spejl (The Listening Mirror). Værket er doneret af Ny Carlsberg Fondet og skabt af den islandsk-danske kunstner Olafur Eliasson.
Kunstværket inviterer til, at man bevæger sig ind i, igennem og rundt om det. Det tilbyder et rum med mange perspektiver på omgivelserne og én selv.
Pavillonen er tre meter høj, så det skråtstillede spejl forbliver netop ude af rækkevidde for de besøgende. Men når de går ind i pavillonen, kan de kigge op på refleksionen af dem selv og andre forbipasserende og derved se sig selv inkorporeret i værket.