Samarbejde før borgeren kommer hjem
Et video-udskrivningsmøde er en kort, fælles samtale mellem hospital, kommune, borger og evt. pårørende før udskrivelse. Målet er at sikre en tryg og sammenhængende overgang. Både kommunal sundhedsperson og personalet på hospitalet kan tage initiativ til mødet.
4 bud på, hvornår video-udskrivningsmøde giver god mening for borgeren
Et video-udskrivningsmøde kan være en god støtte i overgangen fra hospital til kommune i rigtig mange situationer – eksempelvis i situationer som disse:
![]() |
Når borgeren er ældre og skrøbelig og har risiko for genindlæggelse |
![]() |
Når borgerens forløb er komplekst og kræver tæt koordinering |
![]() |
Når der er behov for oplæring i fx sårpleje eller anden særlig pleje |
![]() |
Når borgeren står over for en ny og meget anderledes hverdag, fx med hjælpemidler |
Sådan tager du initiativ
Se, hvordan du som medarbejder i kommunen eller på hospitalet kan tage initiativ til et video-udskrivningsmøde.
Sådan forbereder du dig og deltager
For at sikre et effektivt og vellykket videomøde er det vigtigt, at alle deltagere er godt forberedte og har en klar forståelse af deres rolle under mødet. Uanset om du arbejder i kommunen eller på hospitalet, er der specifikke overvejelser og opgaver, der skal tages højde for. Nedenfor får du praktiske råd til forberedelse og deltagelse i videomøder, så du kan bidrage til et godt samarbejde og en effektiv kommunikation omkring borgeren.