Om Staben som uddannelsessted
Stabens primære strategi er at efterleve de ønsker og behov for administrative tiltag, som er både drifts- og udviklingsmæssige nødvendige for at bevare den samlede enheds ønske om fortsat faglig udvikling på alle niveauer.
Staben består af 5 funktioner:
- HR
- Kvalitet og Digitalisering
- Økonomi og Plan
- NIDO Forskning
- NIDO Uddannelse.
Regionshospitalet Gødstrup ansætter kontorelever hvert år med start den 1. februar og 1. september.
Antallet af kontorelever kan variere fra år til år.
Elevuddannelsen
Som elev hos os:
- får du en bred og alsidig 2-årig uddannelse
- får du stor indsigt i arbejdet som assistent
- bliver du del af en elevgruppe, hvor det sociale spiller en central rolle med fx elevmøder samt elevfrokost, og der er tradition for en gang imellem at mødes privat
-
kan du blive medlem af vores personaleforening og drage fordel af gode rabatter samt deltage i sociale arangementer.
Du vil komme til at arbejde fra mandag til torsdag kl. 8.00-15.30 og fredag kl. 8.00-15.00.
Som elev i Staben er du selv medansvarlig for din uddannelse. Det er nødvendigt, at du følger op på din uddannelsesplan, så du når det hele, inden du skal i næste funktion. Det vil den faglige elevansvarlige i dit afsnit hjælpe dig med.
I løbet af de to år skal du deltage i 14 ugers teoretisk undervisning på Mercantec Business Viborg bestående af 4-5 ugers moduler samt 1 uges valgfag.
Din uddannelse afsluttes med en fagprøve, som skal bestås.
Læs mere om uddannelsen som kontorelev med speciale i offentlig admininstration på www.rm.dk.
Medlem af personaleforening
Når du starter som elev i Regionshospitalet Gødstrup, har du muligheden for at blive medlem af personaleforeningen.
Medlemskabet koster 20 kroner i måneden og giver en masse forskellige rabatter i butikker eller til arrangementer.
Se andre personaletilbud og find link til personaleforeningens hjemmeside.