Hvad er reviews eller oversigtsartikler? 

Hvad er reviews eller oversigtsartikler? 

Reviews eller på dansk oversigtsartikler er undersøgelser, der samler og opsummerer den tilgængelige evidens i et forsøg på at besvare et specifikt spørgsmål. Processen kan tage forskellige former, herunder systematiske reviews, scoping reviews eller hurtige reviews, som hver har deres egen metode og formål. 

Læs mere om de forskellige typer af reviews i denne bog fra Covidence: Understanding Review Types in Research 

Evidensen fra for eksempel systematiske reviews kommer ofte fra publicerede randomiserede kliniske forsøg, fordi denne type forsøg bedst sikrer mod systematiske fejl i vurderingen af gavnlige og skadelige virkninger af en behandling. Det er ikke alle kliniske spørgsmål, som kan undersøges gennem randomiserede klinisk forsøg, men fælles for alle systematiske reviews bør være brugen af en eksplicit systematisk metode til minimering af bias og derved styrkelse af konklusionernes troværdighed. 

Hvorfor udarbejde et systematisk review?

Databasen PubMed alene indeholder over 36 millioner referencer til biomedicinsk litteratur fra mere end 5.600 videnskabelige tidsskrifter.

Det er usandsynligt, at man har tid og mulighed for at finde, vurdere og inkorporere evidensen fra disse artikler i daglige kliniske beslutninger, hvilket er grunden til, at teams over hele verdenen går sammen om at udarbejde disse oversigter over litteraturen.

Trin-for-trin guide til systematisk review

Hvad kan vi i Fagbibliotek hjælpe med?