Velkommen på holdet!
Som ny hos os bliver du en del af et sekretariat eller socialfaglig medarbejder, hvor vi hjælper hele afdelingen med at lykkes. Vi arbejder tværfagligt, har let til grin og prioriterer en hverdag med både struktur og plads til hinanden.
Vi går op i din introduktion
Fra dag ét får du et veltilrettelagt introprogram, der matcher din erfaring. Du følger kollegaer (sidemandsoplæring) og får overblik over både sekretariatets opgaver, de socialfaglige opgaver, samt de andre faggruppers rolle.
Vi sørger for, at der bliver tid til at forstå opgaverne og den komplekse ramme mellem region og kommuner.
Hverdag i balance
I sekretariatet eller som socialfaglig medarbejder har du høj grad af indflydelse på din arbejdstid og -opgaver. Du får også mulighed for en hjemmearbejdsdag om ugen og at benytte flekstid, hvis det passer med opgaver og møder.
Det gør det nemmere at få hverdagen til at hænge sammen; fx hvis du får brug for at hjælpe dit barn eller en ældre forælder.
Et særligt blik for det hele menneske
Hos os får du et særligt blik for det hele menneske. Vi gør en dyd ud af at forstå borgeren - ikke bare vedkommendes fysiske og psykiske symptomer, men også, hvordan den sociale baggrund og omgivelserne påvirker ham eller hende.
Vi får lov at hjælpe meget sårbare mennesker - og det er vi stolte af.
Vi bruger hinanden aktivt
Du kommer ikke til at sidde alene med opgaverne hos os. Vi holder løbende møder, hvor vi vender forskellige emner, kommer på forkant med tingene og løser udfordringer sammen.
Vi bestræber os på at holde pauserne sammen. Og så meget, det kan lade sig gøre, holder vi dørene åbne til kontorene, så vi er tilgængelige for hinanden.
Mærk fællesskabet her:
- Fælles morgenmad hver fredag
- Sommerfest og julefrokost
- Faglige heldagsmøder for alle, ca. 6 gange årligt
- Årligt 2-dages-seminar med forplejning og overnatning
- Dét vi selv finder på, fx biografture og streetfood-festivals
Her rykker du dig fagligt
Du får reel mulighed for at rykke dig fagligt. Vi har:
- et dagligt forum, hvor vi vender faglige spørgsmål
- supervision for dem med borgerkontakt
- temadage
- kurser/efteruddannelse
Vi udvikler løbende vores arbejdsgange, og du kan deltage i projekter efter interesse.
Du får løbende feedback
En ret væsentlig hverdagssituation, der udvikler os alle, er den feedback, vi giver hinanden - både mellem kollegaer og mellem ledelse og medarbejder.
Jeg sætter stor pris på at have mulighed for at være bredt fagligt orienteret og samtidigt jævnligt at blive inviteret til at indgå i nye projekter/arbejdsfunktioner.
Følg os på LinkedIn
Vi fortæller jævnligt om vores arbejde på LinkedIn. Du kan se glimt fra hverdagen og opdateringer fra os her:
Velkommen: Ring eller besøg os!
Kontakt ledelsen:
Cathrine Bach, telefon 24 21 87 24
Cheflæge
Camilla Rasmussen, telefon 21 77 99 36
Chefpsykolog
Ledige jobs
Find alle ledige jobs på Regionshospitalet Gødstrup via midtjob.dk: