Den gode arbejdsdag
Som psykolog ved Socialmedicin og Rehabilitering kan du se frem til en arbejdsdag med meningsfulde opgaver. Vi er stolte af, at vi gør en afgørende forskel for borgerne og arbejder på et højt, specialiseret niveau
Vores primære opgave er at udfærdige arbejdsmarkedsrettede psykologiske undersøgelser af henviste borgere, hvor fokus er på udredning og vurdering af funktionsevne og rehabiliteringsmuligheder.
Som psykolog kan du også have andre opgaver som f.eks. sundhedsfaglig sparring med kommunale sagsbehandlere, rehabiliteringstilbud rettet mod forskellige borgergrupper, samt supervision.
På en god arbejdsdag:
- hjælper vi en borger til forståelse af sit helbred
- får vi faglig sparring af kollegaer
- er vi med i tværfaglige drøftelser
- hygger vi med hinanden i pauserne
Vi arbejder med hele mennesket
Vi møder dagligt borgere i komplekse livssituationer, derfor arbejder vi altid helhedsorienteret. Borgerens funktionsevne påvirkes af både fysiske og psykiske symptomer, samt sociale omstændigheder.
Vores opgave er at skabe et samlet billede, der giver både borger og systemet en forståelse af situationen.
Balance mellem arbejde og privatliv
Hos os får du indflydelse på planlægningen af din arbejdstid. Nogle møder er obligatoriske, men vi arbejder med flekstid og mulighed for en hjemmearbejdsdag om ugen.
Vi sætter stor pris på den fleksibilitet vi har i arbejdet: Den giver os mulighed for fordybelse til særlige opgaver (fx rapportskrivning og forberedelse) og til at få privatlivet til at hænge sammen.
Når rammerne for arbejdet er fleksible, får vi en hverdag i balance.
Jeg tror, man som psykolog skal lede længe efter andre arbejdspladser i den offentlige sektor med samme mængde frihed under ansvar, fleksibilitet i arbejdslivet og vilkår ift. at fordybe sig, samtidig med at man når i mål med kerneopgaverne. Dertil er der god mulighed for faglig udvikling gennem såvel sparring, supervision og videreuddannelse.
Det sociale er vigtigt for os!
Vi har et stærkt socialt miljø, når vi selv skal sige det!
Der bliver altid sagt godmorgen og farvel, når folk kommer og går, og der er altid nogen, der spørger, om man skal med til frokost.
Vi går op i, at du hurtigt bliver en del af fællesskabet: Vi prioriterer at mødes på flere planer, både når vi er sammen til faglige og til sociale arrangementer.
Mærk fællesskabet her:
- Fælles morgenmad hver fredag
- Sommerfest og julefrokost
- Faglige heldagsmøder for alle, ca. 6 gange årligt
- Årligt 2-dages-seminar med forplejning og overnatning
- Dét vi selv finder på, fx biografture og streetfood-festivals
Er du klar til at blive endnu klogere?
Vores opgaver er komplekse og kræver høj faglighed. Det betyder, at vi er meget optagede af at blive klogere sammen.
I hverdagen giver vi hinanden intern oplæring, sparring og supervision. Og uanset om du er nyuddannet eller erfaren, er der gode muligheder for at du kan videreuddanne dig på kurser.
Det kommer os alle til gode, når vi bliver dygtigere hver især.
Velkommen: Ring eller besøg os!
Kontakt ledelsen:
Cathrine Bach, telefon 24 21 87 24
Cheflæge
Camilla Rasmussen, telefon 21 77 99 36
Chefpsykolog
Ledige jobs
Find alle ledige jobs på Regionshospitalet Gødstrup via midtjob.dk: