Vi kontakter dig
Inden du starter, tildeler vi dig en oplæringsvejleder. Din oplæringsvejleder sender dig et velkomstbrev med praktiske informationer fire uger før, du begynder i din oplæring.
Hvis du ikke har modtaget noget, skal du kontakte dit oplæringssted. Du er også velkommen til at skrive en mail til os. Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid henvende dig til os.
Studerende fortæller om praktik - før og efter
Fire sygeplejestuderende fortæller, hvad de tænkte om Psykiatri før og efter deres praktik.
Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.
Læs dit velkomstmateriale
Før du starter din oplæring, bør du være opmærksom på nogle vigtige ting. Det er en god idé at læse dit velkomstmateriale, så du er forberedt på de læringsmuligheder, der er i forløbet.
Derudover er det en god idé at gøre dig bekendt med de praktiske oplysninger, du modtager fra din oplæringsvejleder og dit oplæringssted.
Har du selv erfaring med psykisk sygdom?
Mange bliver igennem livet berørt af psykisk sygdom - enten selv eller hos pårørende. Vi opfordrer dig til at dele dine erfaringer med psykisk sygdom med din oplæringsvejleder. Det kan du gøre ved din introduktion eller startdrøftelse.
Af hensyn til dit studieforløb anbefaler vi, at du ikke kommer i oplæring i en enhed, hvor du eller dine nærmeste har haft eller har en tilknytning til. Ved fordeling af oplæringssted bør du gøre dit uddannelsessted opmærksom på, hvis der skal tages sådanne hensyn.
Gode råd fra tidligere praktikanter
Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.
Praktiske informationer
Find vej
I dit velkomstmateriale står der, hvor og hvornår du skal møde ind på din første dag.
Transport og Parkering
Læs om transport og parkering for medarbejdere ved Regionshospitalet Gødstrup: Transport og parkering for medarbejdere - Fagperson Regionshospitalet Gødstrup
Påklædning
Du har dit eget tøj på, når du går på arbejde i Psykiatri. Det er vigtigt, at det signalerer faglighed og professionalisme. Dit tøj må derudover ikke forstyrre kommunikationen med eller relationen til patienten.
Det kan være en god idé at have tøj med lommer, så du kan bære f.eks. dine nøgler.
Nøgler og navneskilt
Når du møder første dag, bliver der ordnet nøgler og navneskilt. Dem skal du altid have på dig, hver gang du møder i vagt.
Straffeattest
For at du kan komme i praktik hos os, skal vi se din børne- og straffeattest. Vi sender dig en mail i e-Boks, hvor du skal give samtykke til, at vi må se den.
Tavshedspligt
Du har tavshedspligt under dit praktikforløb. Det betyder, at du ikke må dele personfølsomme oplysninger med personer, der ikke er involveret i patientens behandling.
Du skal anonymisere patienter, hvis du anvender dem i dine studieaktiviteter.
Madpakke eller kantine?
Du kan købe mad i Havens Madhus: Mad og drikke - Fagperson Regionshospitalet Gødstrup, men det kan være en god idé at tage en madpakke med første dag.
Mangler du stadig svar?
Mangler du stadig svar på et spørgsmål? Så skriver du bare til din vejleder.