Psykiatri - til fagpersoner
Velkommen til Psykiatrien i Gødstrup. Her på siderne er information målrettet dig, som er under uddannelse, jobsøgende eller interesseret i forskning.
Sådan er det at arbejde i Psykiatri
Psykiatri på Regionshospitalet Gødstrup er en moderne psykiatrisk afdeling, hvor faglighed og menneskelighed går hånd i hånd. Vi tilbyder specialiseret behandling til patienter med forskellige psykiatriske lidelser og arbejder tværfagligt for at sikre individuelle og helhedsorienterede patientforløb.
Vi prioriterer et trygt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, medindflydelse og faglig udvikling, præget af tillid og fællesskab.
Du kan læse mere om hver enkelt afsnit ved at klikke dig videre herunder.
Psykiatribussen
Psykiatribussen Gødstrup er en fleksibel transportordning for medarbejdere til og fra Psykiatri i Gødstrup. Ordningen gør det muligt at omdanne transporttid til arbejdstid, da du efter aftale med din leder kan påbegynde udvalgte arbejdsopgaver under kørslen.
Bussen kører på faste hverdage mellem Aarhus og Gødstrup, kan bookes efter behov og koster 45 kr. pr. vej. Psykiatribussen er en prøveordning og en del af Region Midtjyllands indsats for at gøre hverdagen mere fleksibel for medarbejdere i psykiatrien.