Det hele menneske

Hvad mener vi med "En ny tilgang til søvnbehandling"?

Akademiets filosofi er at tilgå patienten holistisk og at forbedre livskvaliteten og sundheden for patienter med søvnapnø gennem en omfattende tilgang, der integrerer diæt, fysisk aktivitet og mental træning i en samlet behandlingsmodel. En integration af viden om behandling, samskabelse med patienter, adfærdspsykologi, kost, træning og uddannelse.

Målet er at løfte den enkelte på alle de vigtigste kerneområder for at øge sandsynligheden for en vedholdende indsats. Patienter arbejder side om side med et tværfagligt team bestående af fysioterapeuter, læger, diætister og sygeplejersker for at tilpasse og forbedre behandlingsmetoder og form, så programmet føles skræddersyede.

Med denne tilgang er vores mål ikke kun en højere grad af patienttilfredshed, men også behandlinger, der er mere effektive og holdbare.

Formålet er at forbedre livskvaliteten og sundheden for patienter med søvnapnø gennem en omfattende tilgang, der integrerer

diæt, fysisk aktivitet og mental træning

Projektet omfatter etableringen af en patientskole, hvor deltagere ikke alene modtager uddannelse og træning i hver af disse kerneområder, men også er aktive medskabere af deres læringsproces igennem en coachende tilgang til motivation.

Samskabelse og coaching - at skabe nye vaner

Vi kan i virkeligheden ikke motivere nogen til noget som helst - MEN vi kan hjælpe med at finde ud af, hvad der motiverer den enkelte, og derfor holder vi et skarpt fokus på samskabelse, input og feedback fra brugerne af Søvnakademiet.

Vores forløb integrerer viden om adfærd, vaner og afklaring af den enkeltes motivation og mål for at styrke engagement og vedholdenhed til en ny livsstil.

"At arbejde hårdt for noget, vi ikke holder af, kaldes stress; at arbejde hårdt for noget, vi elsker, kaldes passion."
 Simon Sinek

Oplysning og uddannelse - inspiration til adfærdsændringer

Vores tilgang fokuserer på at vække en naturlig interesse og forståelse for sund søvnpraksis, hvilket øger muligheden for en livslang vaneændring.
Ved at styrke patienternes personlige indsigt og motivation, åbner vi op for dybere og mere givende nattesøvn. Vi tror på at uddanne patienter til selv at finde de bedste strategier for deres søvn, understøttet af vores eksperters viden og erfaring.

"Uddannelse er at tænde en flamme, ikke at fylde et kar"
Sokrates

Diæt og søvn

Ved at tilbyde vejledning og uddannelse om ernæring understreger vi, hvordan en velbalanceret kost kan forbedre både den mentale og fysiske sundhed, hvilket direkte påvirker søvn.

Vores mål er at inspirere til bedre søvn gennem bedre kostvaner. Gennem personlig og online vejledning hjælper vi vores deltagere med at skabe varige vaner, der styrker både krop og sind, og som har en positiv indflydelse på deres generelle velbefindende og søvnmønstre.

"Lad mad være din medicin, og medicin være din mad"
Hippokrates

Fysisk træning

I Søvnakademiet er træning i grupper en integreret del af vores søvnforbedringsprogrammer, og vi tilbyder træning på hospitalet gennemført af trænere med særligt kendskab til fysioterapi.

Vores filosofi er, at fælles træning i grupper ikke blot styrker kroppen, men også opbygger fællesskab og støtte blandt deltagere og øger sandsynligheden for varige adfærdsændringer og forbedret livskvalitet. 

"Vi ved ikke alt om, hvad motion gør for dig, men vi ved nok til at sige, at det er godt for dig"
Kenneth H. Cooper   

Perspektiver - hvad så bagefter

Ved afslutningen af forskningsprojektet vil vi have udviklet en skalerbar og gentagelig model for patientuddannelse, der kan implementeres i andre sundhedssystemer og kontekster.

Projektets design inkluderer omfattende evaluering og dokumentation, der sikrer, at resultaterne kan generaliseres og anvendes bredt.

"If you don't use it - you lose it!"

Jimmy Connors, Shakespeare og Peter Plys

Ph.d. studerende

Benjamin Senqu Mulvad

Læge, ph.d. -studerende 
Mail: benmul@rm.dk

Forskningsområde: Søvnakademiet