Kursusansøgningen

Du udfylder kursusansøgning elektronisk via dette link:
Selvbetjening RM (www.selvbetjening.rm.dk)

  • Godkender: Udfyldes med: Rita Nøddelund.

    Alle udgifter skal fremgå af kursusansøgningen.

  • Der skal også udfyldes ansøgningsskema til de obligatoriske kurser, dog ikke obligatoriske kurser for KBU-læger.

  • Alle ikke-obligatoriske kurser skal godkendes af cheflæge.

  • Når kurset er bevilget, skal du give besked om kursusdagene, når du indgiver ønsker til arbejdsplan i MinPlan.

  • Ved ønsker om kursus/kongresdeltagelse/heldagsmøder skal kursusansøgning være godkendt senest 2 måneder før månedens begyndelse.

    Eksempel: Ansøgninger for juli måned skal være godkendt senest 1. maj.

  • Kursusdage, der falder i en weekend og har et reelt fagligt indhold, der modsvarer en arbejdsdag, kan også gælde som en efteruddannelsesdag.

Tilmelding til kursus kan først ske, når kursusafgift og transportform er bevilget.
For kursus- og kongresudgifter bevilges svarende til early bird-registrering.
Hoteludgift: Maks. 1.448 kr. pr. overnatning.

Kursusafgift/overnatning

Betaling af kursusafgift og eventuel overnatning kan foretages på følgende måder:

Se også afsnittet Afregning nedenfor.

Befordring

Der opfordres til samkørsel, hvor det er muligt.

  • Egen bil: Husk at anføre kilometerantal på kursusansøgningen.

  • Offentlig transport: Husk at anføre billetpris på kursusansøgningen.
    Hvis du har haft udlæg for billetudgiften, skal denne refunderes som beskrevet under Udlæg.

OBS! Ved transport over Storebælt ydes altid kun transport svarende til togbillet.
Hvis du vælger en anden transportform, er udgiften ud over togbillet som udgangspunkt for egen regning.

Afregning

Når du har været på kursus, skal afregning ske som følger:

  • Kørsel i egen bil samt øvrige udlæg relateret hertil (P-billet, broafgift m.m.) registreres i app'en MinLøn.

  • Refusion af øvrige udlæg (togbillet, flybillet, kursusafgift, overnatning m.m.):
    Vælg blanketten "Refusion af udlæg vedr. kursus, overnatning og transport" under Intra – Min Side. Blanketten findes under bjælken Selvbetjening.
    Når du logger ind, husk at vælge Windows-login.