Organisering, formål og faciliteter

Universitetsklinikken for Nyresygdomme og Blodtryksforhøjelse er tilknyttet Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Klinikken rummer laboratorier og undersøgelsesrum beliggende i NIDO og forskellige decentrale faciliteter i Klinik for Nyremedicin og Klinisk Forskning, NIDO.

Forskningsenheden blev grundlagt i 1997 og har siden 2013 haft status som universitetsklinik. Til klinikken er tilknyttet klinisk professor, 3 seniorforskere og et varierende antal Ph.d studerende og projektlæger samt bioanalytikere og projektsygeplejersker.

Klinikken har en bred nefrologisk forskningsprofil, der dog især er rettet mod større patientgrupper inden for specialet. Klinikken bidrager væsentligt til undervisning af lægestuderende og har forskningsårsstuderende tilknyttet.

Klinikkens laboratorium råder over metoder som:

  • radio immunoassay, ELISA
  • osmometer, udstyr til NO-bestemmelse (ozon chemoluminiscens)
  • isotopbaseret GFR-måling
  • PET/CT baseret måling af renal gennemblødning
  • døgnBT måling og applanationstonometri.

I NIDO er der desuden adgang til moderne CTU-faciliteter til udførelse af klinisk-eksperimentelle studier.

Forskningstemaer og projekter

Nedenfor ser du en oversigt over de 5 forskningstemaer og projekter, som vi aktuelt arbejder med i Universitetsklinikken for Nyresygdomme og Blodtryksforhøjelse. Under hver enkelt overskrift finder du omhyggelige beskrivelser og oversigter samt oplysninger om hvilke medarbejdere, der er tilknyttet det konkrete projekt.