I Forskningsenheden for Ældresygdomme har vi særligt fokus på de problemstillinger, der er typiske for arbejdet med den geriatriske patient. Den geriatriske patient er karakteriseret ved høj alder, skrøbelighed, flere samtidige sygdomme og tab af funktionsevne både psykisk og fysisk.
Vi ønsker at bidrage til udvikling og forbedringer af de eksisterende behandlingstilbud ved at øge evidensen indenfor behandling og pleje af skrøbelige ældre.
Vi samarbejder med andre intern medicinske specialer i vores egen afdeling, andre afdelinger på Regionshopital Gødstrup samt andre forskningsmiljøer både regionalt og nationalt.
Forskningsområder
Vi arbejder primært med følgende områder:
-
Hoftenært lårbensbrud
-
Anæmi
-
Delirium (akut forvirringstilstand)
-
Knogleskørhed
-
Skrøbelighed