Om forbedringsprojektet

Ledere fra Medicinsk Afdeling og Struer Kommune deltager i Det Nationale Ledelsesprogram på Sundhedsområdet 2024 med et tværsektorielt forbedringsprojekt.

Projektet har fokus på patienter fra Struer Kommune, der er i et ambulant forløb i Medicinsk Afdeling og som løbende har brug for blodtransfusioner.

Det afprøves i øjeblikket at tilbyde denne patientgruppe blodtransfusionerne på Struer Kommunes MTO-pladser, så borgeren kan få behandlingen tættere på hjemmet.

Afprøvning fortsætter indtil september 2024, hvorefter den skal evalueres og evt. opskaleres.