8 ugers klinik ophold
Mave- og Tarmkirurg deltager i den lægevidenskabelige uddannelse i form af klinikophold, og der er udarbejdet introduktionsprogram og arbejdsplan for hele perioden, ligesom man som studerende deltager i afdelingens undervisning.
I løbet af et 8 ugers klinikophold lærer man via samarbejde med kollegaer at agere professionelt i patientvaretagelsen, således man er klædt på til at fortsætte i den kliniske basisuddannelse.
Det betyder konkret, at det kliniske forløb, hvor man deltager aktivt i alle afdelingens funktioner, ikke alene fokuserer på viden, men i høj grad på færdigheder og kompetencer.
Vi arbejder efter 2020-studieordningen med løbende vurderinger og individuel feedback i de kliniske kompetence i henhold til kompetencekort.
Hensigten med dette er at støtte de studerende og sikre kvalitet og progression i læringsprocessen.