Om Klinik for Kvindesygdomme

sundhedspersonale ved operationsbord

I Klinik for Kvindesygdomme modtager vi årligt 12.000 patienter. Hver dag ser vi ca. 50-70 patienter. Patienterne er kvinder i alle aldre med akutte og kroniske sygdomme i underlivet. 

Vi udreder, behandler og plejer - og vores læger og sygeplejersker arbejder i teams (onkologisk, urologisk og alment team). 

Mere om os

Fakta om afdelingen - og om afdelingen for Graviditet, Fødsel og Barsel, som vi arbejder tæt sammen med:

Du får en tryg start hos os

sundhedsperson ved computer

Når du starter i Klinik for Kvindesygdomme, får du en struktureret introduktion til både opgaver og funktioner - og de første uger følger du erfarne kolleger. Vi sørger for, at du får tid til at lære arbejdsgange, patienter og kollegaer godt at kende.

Du får også en mentor/vejleder, som hjælper med faglig oplæring og fungerer som sparringspartner i den første tid.

En del af fællesskabet

Vi går op i, at du bliver en del af fællesskabet – både i det daglige samarbejde, til konferencer, og når vi mødes til frokost eller kaffe.

Tjek os ud her:

Det gør mig stolt, at vi tværfagligt yder vores bedste for at give patienten det bedste forløb og behandling. Der er altid en kollega at sparre med, om det så er en læge, fysioterapeut eller sygeplejekollega... Vi tager os godt af hinanden, der er masser af nærvær og omsorg for hinanden, trods en travl hverdag.

Klogere - sammen!

Kliniker øver operation

Hos os lærer du ikke kun af kurser og supervision – du lærer af hinanden. Vi brænder for specialet, for at lære og lære fra os! Derfor er det helt naturligt for os at vende en case med hinanden og bede om sparring.

Du kommer også til at lære nyt på daglig basis, bl.a. via:

  • morgenkonferencer
  • faglige oplæg og undervisning
  • kurser og efteruddannelse
  • forskning og udviklingsprojekter 

Trygt læringsmiljø 

Vi arbejder målrettet for et trygt læringsmiljø. Du skal kunne spørge om hjælp og tage faglige drøftelser uden at være bekymret for at kollegaers reaktioner. 

Hele personalegruppen har et aktivt øje for, hvor vigtigt det er, at vi er trygge ved at gå på arbejde. Vi ved alle hvor vigtigt det er, at vi bliver grebet og ikke hængt ud, hvis der f.eks. er svære cases, eller noget bliver uhensigtsmæssigt. 

Vi har et rigtig godt kollegialt sammenhold på tværs af faggrupper. Det er stort nok her, til at vi ser nogle af de svære og akutte ting, men lille nok til, at man kender hinanden. Lægefagligt er der mange virkelig dygtige og fagligt engagerede, så vi holder et fagligt højt niveau, som man inspireres af.

Fleksibilitet i hverdagen

Vi kan ikke fuldstændig styre vores egen arbejdstid, der jo er knyttet til patienter, planlagte programmer og kliniske funktioner.

Men du kommer til at opleve, at vi arbejder for at dit arbejde og privatliv kommer til at hænge sammen: vagtplanlæggeren lytter til dine ønsker og vi hjælper hinanden med at bytte vagter og dække ind ved uforudsete situationer.

Fleksibilitet er noget, vi giver til hinanden.

 

Forskning - noget for dig?

Siden 2024 har vi været universitetsklinik for HPV-relateret gynækologisk sygdom. Vi arbejder for at udvikle både den læge-, jordemoder- og sygeplejefaglige forskningsaktivitet. Læs om vores projekter her:

 

Kom tættere på os

Ledige stillinger

Vi slår altid vores stillinger op. Men vi vil gerne høre fra dig, hvis du er interesseret i at arbejde hos os – også selvom vi ikke lige har en ledig stilling.

Find alle ledige jobs på Regionshospitalet Gødstrup via midtjob.dk: