Tømning af kateter
Efter anlæggelse skal kateteret tømmes på 2. dagen.
Der må maks. udtømmes 2 liter ascitesvæske pr. gang, medmindre der foreligger en lægeordination.
Forholdsregler ved bad
Patienter med permanent dræn må gerne tage almindeligt brusebad.
På grund af øget infektionsrisiko frarådes karbad, swimmingpool og havbad. Hvis dette ikke efterleves påsættes vandtæt plaster.
Bestilling af redskaber
Ved behov for mellemstykker og poser tages der kontakt til koordinatoren på Kræftafdelingens sengeafsnit
- Sengeafsnit for Kræftbehandling - tlf. 7843 7442
- Sengeafsnit for Lindrende Behandling - tlf. 7843 1720
Forbindinger, plastre, handsker mm. er produkter/artikler til lindring, hygiejne og/eller pleje, og det udleveres af kommunen, hvis hjemmesygeplejen er involveret i plejen, og udleveres af hospitalet, hvis patienten er oplært i at håndtere permanente dræn og derfor selv skal varetage plejen.
Yderligere information
Hvis der er yderligere spørgsmål, kontakt Sengeafsnit for kræftbehandling på tlf. 7843 7442.