Pumpen med kemoterapi er forbundet til en vaskulær injektionsport. Gripperen (nålen) inkl. pumpen fjernes på følgende måde:
Tag handsker på
Luk den klemskrue som sidder tættest ved pumpen:
![](/globalassets/allepatientinformationer/rhg/afdelinger/kraftafdelingen/til-fagfolk/fjernelse-af-kemopumpe-med-citraflow/1.png)
Sprit studsen på Y-side af med en spritswabs. Lad den tørre:
![](/globalassets/allepatientinformationer/rhg/afdelinger/kraftafdelingen/til-fagfolk/fjernelse-af-kemopumpe-med-citraflow/2.png)
Skru den forfyldte sprøjte med 10 ml isot. NaCl fast på studsen:
![](/globalassets/allepatientinformationer/rhg/afdelinger/kraftafdelingen/til-fagfolk/fjernelse-af-kemopumpe-med-citraflow/3.png)
Sprøjt de 10 ml isot. NaCl ind med en pumpende bevægelse for mekanisk at rengøre slangen og portens vægge for lægemiddel-partikler og blod. Sprøjten skrues af.
Studsen afsprittes igen, og CitraFlow 4% skrues på og sprøjtes ind. Luk klemskruen samtidig med at de sidste ca. 0,5 ml CitraFlow sprøjtes ind.
![](/globalassets/allepatientinformationer/rhg/afdelinger/kraftafdelingen/til-fagfolk/fjernelse-af-kemopumpe-med-citraflow/4.png)
Nu kan nålen fjernes. Der findes forskellige nåle. Se på billederne, hvilken type nål der er anlagt og følg instruks for fjernelse. Ved korrekt fjernelse af nålen undgår man stikskader, da nålen vil være låst fast, og derved er stiksikker.
De forskellige typer af nåle:
Type A:
![](/globalassets/allepatientinformationer/rhg/afdelinger/kraftafdelingen/til-fagfolk/fjernelse-af-kemopumpe-med-citraflow/5.png)
- Tag fat omkring den nederste del af Gripperen med tommel- og pegefinger og hold Gripperen fast mod huden.
- Vip/træk grippernålen skråt væk fra patienten vha. plastiktap, den er ret stram, men træk til der lyder et klik, mens plastikpladen holdes ned mod huden. Gripper er nu stiksikker.
Type B:
![](/globalassets/allepatientinformationer/rhg/afdelinger/kraftafdelingen/til-fagfolk/fjernelse-af-kemopumpe-med-citraflow/6.png)
- Tag fat i vingerne med pege- og tommelfinger med den ene hånd, mens du med den anden hånd holder den runde plade ned.
- Træk nålen lodret op. Træk til der høres et lille klik og en grøn plet i pladen markerer, at nålen er fri af huden og i sikkerhed.
![](/globalassets/allepatientinformationer/rhg/afdelinger/kraftafdelingen/til-fagfolk/fjernelse-af-kemopumpe-med-citraflow/7.png)
Gripperen er stiksikker og hele systemet (Gripper + pumpe) kan derfor puttes i en ”dobbelt” plasticpose:
![](/globalassets/allepatientinformationer/rhg/afdelinger/kraftafdelingen/til-fagfolk/fjernelse-af-kemopumpe-med-citraflow/8.png)
Der påsættes plaster over indstiksstedet.
Plastikposen med Gripper og pumpe afleveres i Kræftafdelingen.