20.09.2018

Forskere har nu tal på, hvor meget hurtigere og bedre patienter mener, de skal komme sig, for at det kan betale sig at gå til fysioterapeut.

Mennesker med smerter i ryg, nakke og skulder bliver jævnligt henvist til fysioterapeutisk behandling. Men de, der ikke går til fysioterapeut, oplever faktisk også, at smerterne typisk aftager over tid.

Hvad skal behandlingen så kunne, for at den kan betale sig? Hvad mener patienterne selv? Det har tidligere været uvist, men nu er svaret her.

Fysioterapi skal give markant bedring, hvis den skal være umagen værd

En forskergruppe fra Danmark og Holland gennemførte grundige telefoninterviews med og fik spørgeskemasvar fra 160 patienter, der var henvist til fysioterapeut med smerter i ryg, nakke eller skulder.

Patienterne blev blandt andet spurgt, hvor megen bedring (i form af lindring af smerter, bedre funktionsniveau og hurtigere heling), de ville se, for at det var umagen værd for dem at gå til fysioterapeut.

Skulle behandlingen give 40% mere bedring? 30%? 

Under interviewet underbød forskeren hele tiden sig selv for at finde det skæringspunkt, som patienterne ikke ville gå under, hvis fordelene ved behandlingen skulle veje tungere end ulemperne (i form af tid, penge og ressourcer). 

20% bedre, 10 dage før

Via denne metode (benefit-harm trade-off method) kom forskerne frem til, at fysioterapeutisk behandling skal resultere i 20 % yderligere bedring (oveni den bedring, som naturligt sker over tid), hvis den skal være umagen værd. Samtidig skal bedringen gå 10 dage hurtigere end den naturlige bedring.

Patienternes vurdering var den samme på tværs af køn, social status, alder og smertepunkt (nakke, skulder eller ryg). Det vil sige, at resultaterne gælder for en betydelig del af dem, der går til fysioterapeut.

Svaret efterlader nu forskerne med et nyt spørgsmål: Får fysioterapeut-patienter generelt nok ud af deres behandling, hvis man vejer fordelene op mod ulemperne? 

Læs også den videnskabelige artikel The smallest worthwhile effect of primary care physiotherapy did not differ across muscoloskeletal pain sites