03.10.2017

Når man har stress, er det muligt at klare sig godt i en enkeltstående hukommelses- eller opmærksomhedstest og alligevel føle, at man slet ikke kan overskue hverdagen.

Anita Eskildsen, ph.d. og psykolog er aktuel med ny videnskabelig artikel om forholdet mellem oplevet stress, søvnvanskeligheder og kognitiv funktion blandt stresspatienter henvist til Arbejdsmedicin, Herning.

Resultaterne giver anledning til en overvejelse over, hvordan man inden for forskningen bedst måler kognitiv funktion - med selvrapporterede mål (spørgeskema og interview) og/eller med neuropsykologiske tests?

- Det vi måler, når vi bruger neuropsykologiske tests, er ikke nødvendigvis en repræsentativ måling for det, patienterne oplever i hverdagen, hvor de oplever at glemme aftaler og har svært ved at læse en kort avisartikel. Når vi tester patienterne her på klinikken bliver de vejledt og guidet i uforstyrrede rammer og skal ikke selv strukturere og planlægge opgaverne. Deres hverdag er ofte mere kompleks end det, fortæller Anita Eskildsen.

- Selvom mange af dem kunne klare testningen ganske upåfaldende, fortalte flere efterfølgende at de var gået direkte hjem på sofaen efter vores test – uden at kunne mere dén dag. Og det fanger vi jo ikke med testen, som er så kortvarig. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at vi som psykologer og forskere ikke betragter de neuropsykologiske tests som den eneste og bedste måling af kognitiv funktion, men at vi supplerer testene med selvrapporterede oplysninger, fx i et spørgeskema, slutter psykolog, ph.d. Anita Eskildsen.

Læs mere i Perceived stress, disturbed sleep, and cognitive impairments in patients with work-related stress complaints: a longitudinal study

Fakta om undersøgelsen

Ved patienternes første møde med Arbejdsmedicin Herning og igen efter et år blev deltagernes kognitive formåen testet hos en psykolog (opgaveløsning). 119 mennesker indgik i undersøgelsen, heraf 60 tidligere patienter med langvarig arbejdsrelateret stress og 59 raske kontrolpersoner. Deltagerne besvarede spørgeskemaer 7 gange imellem de to testninger.

Forskerne bag undersøgelsen var Lars Peter Andersen, Johan Hviid Andersen, Anders Degn Pedersen, Hanne N. Fentz, Simon B. Kristensen og Anita Eskildsen.

Undersøgelsen er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.