15.05.2017

Når tømrerlærlinge er i praktik, afhænger deres udbytte i høj grad af, om de formår at forhandle sig til gode arbejdsopgaver og sidemandsoplæring af de dygtigste kollegaer. Den forhandlingspraksis har betydning for deres sikkerhed, viser ny forskning.

Lærlinge er en gruppe på arbejdsmarkedet, der tidligt får fingrene i 'rigtige' opgaver. De er også oftere udsat for arbejdsulykker end deres ældre kollegaer. Nu viser ny forskning, at lærlingenes udbytte af læretiden i høj grad afhænger af deres relationer til kollegaerne.

Det har konsekvenser for deres sikkerhed, mener Regine Grytnes, antropolog, ph.d. og forsker i arbejdsmiljøsikkerhed ved Arbejdsmedicin Herning, Hospitalsenheden Vest.

Regine Grytnes har i forbindelse med et forskningsprojekt interviewet 40 tømrerlærlinge og været med otte af dem på arbejde i op til tre uger.

"Nogle af lærlingene fortalte mig, at de ofte blev sat til isoleringsarbejde – og at den type opgave anses for at være noget, alle kan gøre. Det var vigtigt for dem at komme videre fra denne opgave til mere fagligt interessante opgaver, f.eks. tagarbejde."

Som en lærling sagde: "I starten er det nemmest bare at komme og holde sin mund og gøre det, man får besked på. Det første stykke tid. Men på længere sigt får man intet ud af det."

Opgaveløsningen kommer først

Regine Grytnes lagde mærke til, at lærlingene var meget fokuserede på at 'få arbejdet gjort' og at forhandle sig til de attraktive arbejdsopgaver, der gav viden og erfaring. Det giver nemlig status i firmaet, at man kan deltage i opgaveløsningen.

"Jeg kunne se et tydeligt mønster i, at lærlingene fokuserede mere på opgaveløsningen end på den viden, de havde med sig fra erhvervsskolen, når de skulle vurdere, om en opgave var risikabel", fortæller Regine Grytnes.

"Lærlingene havde et stærkt ønske om at lære noget og om at passe ind i den virksomhed, de arbejdede for. Derfor lagde de vægt på ikke at tænke over risikoen ved opgaven, men derimod fokusere på, hvordan de kunne komme i mål med den".

Lærlinge søger ikke sikkerhed, men tryghed

Gennem sine interviews og observationer blev det klart for Regine Grytnes, at lærlingenes strategier for at undgå farlige situationer ofte baserede sig på deres kropslige fornemmelse af farer: det var f.eks. 'vinden fra saven', der mindede dem om at passe på fingrene – ikke deres viden om, hvilken risiko, der kan være ved at bruge en sav.

Regine Grytnes konkluderer, at lærlingene ikke nødvendigvis stræber efter sikkerhed i arbejdet, men snarere efter den tryghedsfornemmelse, deres sanser og erfaring kan give dem:

"Lærlingene opnår tryghed i arbejdet gennem deres egen fysiske erfaring, deres tillidsfulde relation til kollegaerne og gennem sjakkets samlede erfaring og viden. Når de tager opgaver på sig, der fremstår risikable, er det faktisk ofte, fordi de føler sig trygge i det, de gør."

I projektet deltog: 2 erhvervsskoler og 40 elever.

Forskningsprojektet er støttet af: Arbejdsmiljøforskningsfonden

Læs den videnskabelige artikel bag forskningsprojektet: A Sense of Security: Carpentry Apprentices Handling Uncertain and Dangerous Work Tasks