28.02.2017
Det er ikke lige meget, hvordan Arbejdstilsynets tilsynsførende håndhæver lovgivningen på byggepladsen. Ny forskning fra arbejdsmiljøforsker Kent J. Nielsen, Arbejdsmedicin Herning, peger på fordele ved bestemt tilsynsstrategi
"Spørgsmålet er, hvad vi ønsker med vores tilsynsbesøg. Handler det om at finde fejl og mangler på byggepladserne eller om at skabe længerevarende forandringer?"
Overvejelsen kommer fra arbejdsmiljøforsker Kent J. Nielsen, der har fulgt fem svenske og syv danske tilsynsførende på sammenlagt 30 tilsynsbesøg i Sverige og Danmark. Hensigten var at indhente mere viden om, hvordan de tilsynsførende håndhæver arbejdsmiljøloven, og hvad der eventuelt adskiller tilgangen i de to lande.
Baggrunden er alvorlig: Ulykkesfrekvensen på arbejdspladser er dobbelt så høj i Danmark som i Sverige, og når det gælder dødsulykker, er den 33 % højere. Årsagen til forskellene er stadig ukendt, og forskellene er bemærkelsesværdige for lande, der har stort set enslydende arbejdsmiljølovgivning. Muligvis er der forskellige tilgange til håndhævelsen af lovgivningen – og det er netop her, Kent J. Nielsens forskning har sat ind:
"Tidligere forskning peger i retning af, at tilsynsbesøg sandsynligvis har en positiv effekt på sikkerhedsniveauet i en virksomhed på længere sigt. Canadisk forskning siger mere specifikt, at når de tilsynsførende bruger en autonomi-støttende strategi i mødet med virksomhederne, sker der færre overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne efterfølgende, sammenlignet med når der anvendes en mere magtbaseret strategi," fortæller Kent J. Nielsen.
Højt konfliktniveau ved tilsyn på danske byggepladser
På sine byggepladsbesøg med svenske og danske tilsynsførende var Kent J. Nielsen derfor i særlig grad interesseret i hvilke strategier, de tilsynsførende anvendte. Det blev klart, at den autonomi-støttende strategi blev brugt ved alle svenske tilsynsbesøg: tilsynsførende brugte dialog, ros, eksempler og forhandling i samtalen med arbejdere og ledere. Det gjaldt ikke i samme grad i Danmark, hvor den autonomi-støttende tilgang fyldte mindre.
Omvendt brugte næsten alle danske tilsynsførende en magtbaseret strategi i samtalen – det vil sige trusler, kritik og udstedelse af bøder. Dette foregik ikke i samme omfang i Sverige. Selvom de magtbaserede strategier også var en del af de fleste tilsynsbesøg her, fyldte de dog ikke så meget som i Danmark.
Stor forskel på de inspiceredes adfærd
"Det slog mig, at konfliktniveauet var markant højere i Danmark, hvor de inspicerede ofte prøvede at sno sig udenom i forbindelse med tilsynet. Jeg så flere eksempler på, at både arbejdere og ledere løj og forsøgte at snyde den tilsynsførende. Denne type adfærd fandtes stort set ikke i Sverige – her var en helt anden stemning. De svenske inspicerede var mere positivt stemte, og efter halvdelen af tilsynene takkede byggelederen ligefrem den tilsynsførende for besøget. Det skete ikke en eneste gang i Danmark," siger Kent J. Nielsen. Han har dog svært ved at pege på, hvorfor de danske tilsynsførende så ofte tyr til en magtbaseret strategi i kommunikationen:
"Det er svært at sige noget om årsag-virkning her. Bruger de danske tilsynsførende i højere grad en magtbaseret tilgang, fordi de er nødt til det, da danskerne snyder mere, eller simpelt hen, fordi de kan? I modsætning til svenskerne har de nemlig mulighed for på stedet at give en bøde, og den forudsætning for interaktionen kan godt påvirke kommunikationen."
Kent J. Nielsen ser klare fordele i at tilsynsførende vægtlægger en autonomi-støttende strategi i mødet med byggevirksomhederne:
"Byggepladser er omskiftelige størrelser, og arbejdsforholdene og risikofaktorerne ændrer sig konstant. Hvis man vil forebygge ulykker, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad der er risikofyldt set fra et større perspektiv, snarere end at fokusere på at få rettet de enkelte fejl. Her har den autonomi-understøttende strategi den fordel, at den indbyder til læring – at folk i denne branche selv bliver gode til fremadrettet at identificere og forebygge risici."
Projektstøtte
Den aktuelle undersøgelse er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden og Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond. Projektet er en del af forskningsprojektet Arbejdsulykker i Danmark og Sverige.
Læs nyhed i fagbladet3f.dk: Sikkerhed på arbejdspladsen: Svenske byggeledere takker for besøg fra Arbejdstilsynet