24.02.2016
Hvordan vurderer patienter, der har været ramt af en hjerneblødning eller blodprop i hjernen (apopleksi), deres eget helbred? Og hvilken betydning har det for deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet?
”Det har vist sig nødvendigt at undersøge, hvordan patienterne selv oplever deres mentale og fysiske velbefindende som supplement til undersøgelser af eksempelvis dødelighed og genindlæggelser. Oplever de forbedring eller forværring over tid, og hvilke faktorer har betydning for dårligt selvvurderet helbred?”, fortæller Louise Pape Larsen.
Ph.d.-afhandlingen peger på både gode og dårlige nyheder for patientgruppen: ”Jeg kan se, at apopleksi-patienterne rapporterer om markant dårligere fysisk helbred end den danske baggrundsbefolkning. Det er ikke så overraskende. Til gengæld er deres mentale helbredstilstand ikke markant dårligere end hos resten af landets befolkning. Det tolker jeg som et positivt resultat, for det frygtede jeg lå noget lavere,” fortæller Louise Pape Larsen.
”I forhold til arbejdsmarkedstilknytningen efter en apopleksi viser mine studier, at ca. 50 % af patienterne i den arbejdsdygtige alder var vendt tilbage til arbejde efter et år og samme andel efter to år. Jeg fandt også, at dårligt selvvurderet helbred tre måneder efter apopleksien var en stærk indikator for ikke at vende tilbage til arbejde. Patienternes egen vurdering af situationen var faktisk en stærkere indikator end f.eks. apopleksiens sværhedsgrad.”
”Den rigtig gode nyhed er, at ca. 70 % af dem, der begyndte at arbejde, ingen længere sygemeldingsperioder havde det efterfølgende år. De vender ret stabilt tilbage til arbejdsmarkedet,” pointerer Louise Pape Larsen.
Hør mere ved ph.d.-seminaret den 11. marts 2016. Det foregår i Palle Juul-Jensen Auditoriet, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C.
Ph.d.-afhandlingens titel: ”Liv efter apopleksi. Selvvurderet helbred og tilbagevenden til arbejde efter en apopleksi"