11.03.2016

Det virker, når arbejdspladserne gør en ekstra indsats for at forebygge vold og trusler. Helt enkelt har det en forebyggende effekt i forhold til nye tilfælde af vold, hvis ledelse og medarbejdere er opmærksomme på at registrere voldelige hændelser, samt støtter op om den voldsramte efter hændelsen.

Det konkluderer et forskerteam fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning og Københavns Universitet, der har haft både Kriminalforsorgen, specialskoler, ældrepleje og psykiatri under lup. 

Forskerne har set på, hvordan de ansatte oplever:

  • Topledelsens prioritering af forebyggelse
  • Nærmeste leders fokus på at registrere vold og trusler og give tilstrækkelig støtte efter en hændelse
  • Kollegaernes fokus på at registrere vold og trusler og give hinanden tilstrækkelig støtte efter en hændelse

”Vores undersøgelser viser, at når topledelsen, nærmeste ledere og kollegaer har fokus på voldsforebyggelse, nedsætter det risikoen for trusler og vold. Det ser jeg som en virkelig god nyhed”, fortæller psykolog og ph.d. Charlotte Ann Gadegaard fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning. 

Topledelsen har et særligt ansvar

Undersøgelsen viser dog også, at i de brancher, hvor volds- og trusselsniveauet er meget højt, er det kun topledelsens adfærd, der har en synligt forebyggende effekt. 

”I psykiatrien er medarbejderne i særlig høj grad udsatte for trusler fra patienterne. I dette tilfælde giver det god mening, at det primært er topledelsen, der kan påvirke rammerne for arbejdet og dermed forebygge de mange trusselsepisoder. Det kan f.eks. ske i form af at regulere patientindtag, styre normeringen og stille krav til mellemlederne om opmærksomhed på voldsforebyggelse,” siger Charlotte Ann Gadegaard.

Specialskolerne skiller sig ud

Specialskole-området indgik også i undersøgelsen, men her fandtes intet resultat. Charlotte Ann Gadegaard finder det interessant, at de ikke finder signifikante resultater for dette arbejdsområde: ”Vi tolker det sådan, at de forstår forebyggelse på en anden måde på specialskolerne. Her er forebyggelse ikke så meget en separat arbejdsopgave, men en integreret del af arbejdet.”

”Hvis du skal tilrettelægge en læringssituation for et specialskolebarn med ADHD, vil du hele tiden være opmærksom på, hvordan du fastlægger rammerne, så barnet kan magte det. Tilrettelæggelsen af undervisningen vil på den måde tage udgangspunkt i at forebygge eksplosiv eller anden uhensigtsmæssig adfærd,” overvejer psykolog og ph.d.-studerende Charlotte Ann Gadegaard.

Fakta

Undersøgelsen baserer sig på tal fra forskernes tidligere dataindsamling vedrørende arbejdsrelateret vold og trusler, samt på nye svar fra de samme respondenter.

Denne gang er de ansatte blevet spurgt om deres oplevelse af voldsforebyggelse på arbejdspladsen og om, hvorvidt de er blevet udsat for trusler og vold inden for det seneste år. 3.584 ansatte i Kriminalforsorgen, ældrepleje, specialskoler og psykiatri fik tilsendt spørgeskemaer, og svarprocenten lå gennemsnitligt på 65%.

Læs mere

Se den videnskabelige artikel Gadegaard et al: Effects of Violence Prevention Behavior on Exposure to Workplace Violence and Threats: A Follow-Up Study i Journal of Interpersonal Violence (2015).

Artiklen er en del af ph.d.-afhandlingen ”Interpersonal behavior and risk of worksplace violence and threats – sector specific trends, prevention behavior, and the escalation of workplace aggression” (2015).

Se slutrapporten Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen