02.11.2016

Mange folkeskolelærere udviser stress-symptomer. Men skal skolerne forhindre stress-sygemeldinger, skal de ikke kun fokusere på den enkelte lærers velbefindende. Skolens samlede arbejdsmiljø må også i behandling, konkluderer stor skoleundersøgelse fra Billund og Vejen Kommuner. 

Det er ikke noget nyt, at lærere er overrepræsenterede blandt faggrupper, der oplever arbejdsrelateret stress og store følelsesmæssige krav i arbejdet. Men hvad skal der til for at forhindre stress på skolerne – og for at styrke arbejdsmiljøet?

Et stort anlagt skoleprojekt i Billund og Vejen Kommuner kaster nu nyt lys over sagen. Arbejdsmedicinske eksperter fra Arbejdsmedicin, Herning, har gennemført et omfattende behandlingsforløb for 3 skolers stresssygemeldte medarbejdere, samt taget temperaturen på skolernes arbejdsmiljø.

Målingen af skolernes psykiske arbejdsmiljø blev udført ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser og gruppeinterviews blandt ledere, lærere og pædagoger – og resultaterne er ikke til at tage fejl af: Det er ikke kun den enkelte stressramte lærer, der har brug for behandling, men i lige så høj grad arbejdspladsen som helhed. 

Skolelederne har afgørende betydning

Psykolog, ph.d. Tanja Kirkegaard var ansvarlig for udførelsen af undersøgelsen. Ifølge hende var kvaliteten af skolernes arbejdsmiljø især præget af, hvordan skolelederne evnede at skabe gode rammer for lærerne:

"Ledernes lydhørhed og villighed til at handle gjorde en kæmpe forskel for lærerne. Især inklusion og oplevelsen af mangel på forberedelsestid var to store udfordringer for lærerne. Vi så et bedre arbejdsmiljø på de skoler, hvor medarbejderne angav at have imødekommende ledere, der f.eks. formåede at sammensætte skemaer, der gav lærerne sammenhængende forberedelsestid, eller som skabte de rette rammer og ressourcer for lærerne i forhold til at kunne håndtere inklusionsdelen."

Inklusion, ikke skolereform, er den største udfordring

Lene Bech Jeppesen er psykolog, medvirkede i skoleundersøgelserne og havde ansvaret for det behandlingstilbud, som et antal sygemeldte medarbejdere på skolerne modtog. Det mest tankevækkende resultat af den samlede undersøgelse handler om udfordringerne ved inklusion i folkeskolen, fortæller hun:

"Vi havde måske en forventning om, at baggrunden for de mange stress-sygemeldinger skulle findes i de ændrede arbejdsforhold efter skolereformen i 2014. Men det viste sig faktisk at være spørgsmålet om inklusion (indført i 2012), der gav lærerne de største udfordringer. Det var en overraskelse for os. Lærerne oplevede at være delt mellem klassen og det enkelte barn med særlige behov i undervisningssituationen – men også, at deres forberedelsestid blev slugt af møder med forældre og andre parter."

Lene Bech Jeppesen peger på åbenhed og handling som en meget vigtig faktor, hvis man som lærer begynder at få stresssymptomer:

"Det var meget vigtigt for lærerne, at de havde ledernes støtte i arbejdet. At ledelsen handlede hurtigt på udfordringerne og 'sadlede om', hvis tingene ikke fungerede."

"Vi så desuden også, hvor meget det betød for den enkelte stresssygemeldte lærer at vide, at der senere blev igangsat en undersøgelse af arbejdsmiljøet på deres skole. De kunne se deres behandling som en del af en samlet pakke, og at der blev taget hånd om forholdene på skolen også," slutter psykolog Lene Bech Jeppesen. 

Projektet er støttet af

Lærernes Pensionskasse og Billund og Vejen Kommuner

Fakta om behandlingstilbuddet

Fra november 2014 - marts 2016 deltog et antal stress-sygemeldte medarbejdere fra 12 skoler i Billund og Vejen Kommuner i et gruppeforløb á 8 ugers varighed. Stressbehandlingsforløbet var baseret på mindfulness og kognitiv terapi og sigtede mod at give deltagerne: 

- redskaber til at reducere og håndtere arbejdsmæssige belastninger og deraf følgende stresssymptomer

- viden om stress og stresshåndtering

- indsigt i egne tanke- og handlemønstre

- håndtering af problemer og ubehag

- hjælp til at håndtere konsekvenser af forandringer

- redskaber og ideer til at ændre på arbejdsmæssige forhold

Gruppebehandlingsforløbet blev evalueret meget positivt af hovedparten af deltagerne (86,4%). I evalueringerne mente 90,9% deltagere, at det havde meget stor positiv betydning, at mødes med ligestillede fagfæller. I grupperne mødte de forståelse, medfølelse og anerkendelse i modsætning til i samfundet generelt.

Fakta om skoleundersøgelsen

Undersøgelsen blev gennemført fra september 2015 - april 2016, og er baseret på 15 gruppeinterview med lærergrupper, pædagoggrupper og ledergrupper på tre skoler i Billund og Vejen Kommuner. Disse interviews dannede baggrund for en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne for at måle skolernes psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen blev fulgt op af en medarbejder-workshop på de enkelte skoler med særligt fokus på at løse de påpegede udfordringer. 

Skoleundersøgelsen peger på fire overordnede forhold, der er særligt belastende for lærernes arbejdsmiljø:

- kvantitative krav i arbejdet (forberedelsestiden sluges af møder og konfliktløsninger)

- følelsesmæssige krav i arbejdet (manglende uddannelse gør det svært at håndtere børn med særlige behov)

- modstridende krav i arbejdet (svært at skulle vælge mellem at tage sig af et barn med særlige behov eller at undervise resten af klassen)

- manglende udførelse af kerneopgaven (afbrydelser, manglende uddannelse og for få ressourcer gør det svært at levere et godt stykke arbejde)